Formstøbning

En bronzestatue af et æble. Processen vises nedenfor.

Eksempel på en afstøbning.
Statuen forestiller den egyptiske præst Kaaper.
Afstøbningen står i Den Kongelige Afstøbningssamling i København, originalen, der er af morbærfigentræ, står i Det Egyptiske Museum i Kairo.

Formstøbning, (fransk cire perdue, engelsk lost wax, tysk feinguss), er en støbeteknik, hvor formen går tabt ved anvendelse. I antikken varierede processen fra støbning til støbning, men de enkelte trin i den benyttede proces var sædvanligvis standardiserede: Den oprindelige model erstattes først af en model af voks, og dernæst af bronze.

En voksform af en figur bliver støbt ind i gips; når gipsen er stivnet, varmes den op, således at voksen smelter og kan løbe ud af et hul. Det, der er tilbage, er et hulrum, der hvor voksformen var. Derefter hældes smeltet metal ind i gipsformens hulrum. Når metallet er stivnet og igen blevet til fast form, er støbningen færdig, og gipsen kan fjernes. Gipsforme kan kun benyttes til støbning af metaller og legeringer med relativt lav smeltetemperatur, eksempelvis bronze eller guld.