Europas geografi
Europa regnes som et af syv kontinenter, men fysisk er verdensdelen den nordvestlige halvø af den større landmasse kaldt Eurasien. Asien udgør den østlige del af denne sammenhængende landmasse (hvis man ser bort fra Suezkanalen som deler Asien og Afrika), og alle deler den samme kontinentalsokkel. Uralbjergene i Rusland udgør den østlige grænse mellem Europa og Asien. Den sydøstlige grænse er derimod ikke fastsat. Ofte bliver floderne Ural eller Emba (de) regnet som mulige grænser. Grænsen fortsætter mod det Kaspiske Hav, og så videre over Kaukasus-bjergene (her er det også uklart hvor grænsen går) og Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne. Mange geografer regner derimod de sydlige grænser til Aserbajdsjan og Armenien mod Iran, og Tyrkiets sydlige grænse mod Syrien, Irak og Iran som grænsen mellem Asien og Europa på grund af politiske og kulturelle årsager. Middelhavet skiller Europa fra Afrika. I vest grænser Europa mod Atlanterhavet. Island, som ligger nærmere Grønland (Nordamerika) end det europæiske fastland, regnes som en del af Europa.
Det er ikke alle, der regner Europa som et kontinent, fordi det ikke er omgivet af hav, og er mere kulturelt end geografisk defineret.
De to største landområder i Europa er "det europæiske fastland" og Skandinavien i nord, som er adskilt fra hinanden af Østersøen. Tre store halvøer, den iberiske, den italienske og Balkan strækker sig sydover fra fastlandet og ud i Middelhavet.
Topografien i Europa er meget varieret, ofte inden for små områder. Hovedsageligt er de sydlige områder bjergklædte, mens området nordover fra Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne gradvis går over i åslandskab og store lave sletter, som er vidstrakte i øst. De nordlige dele af Europa består hovedsageligt af højereliggende områder igen, som starter i vest på De britiske øer og fortsætter langs bjergene og fjordene i Norge. Indimellem finder man flere plateauer og floddale, som bryder med den grove topografiske inddeling nævnt ovenfor.
Geologi
[redigér | rediger kildetekst]Geologien i Europa er meget varieret og kompliceret, og er ophav til mange forskellige landskaber ud over kontinentet, fra Det skotske højland til de bølgende sletter i Ungarn.
Floder
[redigér | rediger kildetekst]Vigtige floder i Europa:
- Volga 3.690 km
- Donau 2.860 km
- Ural 2.428 km
- Dnepr 2.290 km
- Don 1.950 km
- Petjora 1.809 km
- Kama 1.805 km
- Oka 1.500 km
- Belaja 1.430 km
- Dnestr 1.352 km
- Rhinen 1.320 km
- Elben 1.165 km
- Wisła 1.047 km
- Tajo 1.038 km
- Loire 1.012 km
- Ebro 960 km
- Sava, 933 km
- Rhone, 812 km
- Seine, 776 km
- Po, 652 km
Indsøer
[redigér | rediger kildetekst]Den største indsø er Ladoga i Rusland, den næststørste er Onega i Rusland og den tredjestørste Vänern i Sverige.
Store øer
[redigér | rediger kildetekst]Island, Færøerne, Storbritannien, Irland, Isle of Man, Rockall, resten af De britiske øer, dele af Azorerne, Madeira, Baleariske Øer, Korsika, Sardinien, Sicilien, Malta, Ioniske Øer, Kreta, Ægæiske øer, Åland, Gotland, Sjælland, Fyn, Nørrejyske Ø, Saaremaa, Hiiumaa, Jan Mayen, Kanariske Øer og Svalbard
Sletter og lavland
[redigér | rediger kildetekst]- Østeuropæiske Slette, det mest vidstrakte landskab i Europa
- Nordeuropæiske Lavland
- Pannoniske Slette
- Meseta – et højt plateau centralt i Spanien (dækker cirka 40 % af landet)
Bjergkæder
[redigér | rediger kildetekst]Nogle af de store bjergkæder i Europa er:
- Uralbjergene, som deler Europa og Asien
- Kaukasus, som også deler Europa og Asien.
- Karpaterne, en stor bjergkæde i Central- og Sydeuropa
- Alperne, de kendteste bjerge, kendte for sine pragtfulde bjergsider
- Appenninerne, som går gennem Italien
- Det skotske højland, kuperet bjergområde i Skotland
- Pyrenæerne, den naturlige grænse mellem Frankrig og Spanien
- Cantabriske Bjerge, som går på tværs af Nordspanien
- Skandinaviske Bjerge, en bjergkæde som går på langs af Den skandinaviske halvø, inkluderet Kjølenbjergene.
Bjerge
[redigér | rediger kildetekst]Hvilket som er Europas højeste bjerg, afhænger af om Kaukasus regnes som en del af Europa.
Europas højeste bjerg, inklusive Kaukasus:
- Elbrus (5642 m), Rusland, Kaukasus
- Dych-Tau (5203 m), Rusland, Kaukasus
- Rustaveli (5201 m), Georgien, Kaukasus
Europas højeste bjerg, eksklusive Kaukasus:
- Mont Blanc / Monte Bianco (4808 m; med iskappe), grænsen Frankrig–Italien, Alperne
- Dufourspitze (4634 m; Monte Rosa-massivet), grænsen Schweiz–Italien, Alperne
- Dom (4545 m), Schweiz, Alperne
Temperatur og nedbør
[redigér | rediger kildetekst]De høje bjergområder i Europa har lavere temperatur og mere nedbør end de lavereliggende områder. Europa har mindre nedbør i øst end i centrale og vestlige dele af Europa. Temperaturforskellen mellem sommer og vinter øger gradvis fra kystområderne i vest til det sydøstlige indland i Europa. Irland har en temperaturforskel på cirka 15 grader mellem vinter og sommer, mens områderne nord for det Kaspiske Hav har temperaturforskelle på 70 grader.
Lande uden kyst
[redigér | rediger kildetekst]- Luxembourg
- Andorra
- Vatikanstaten
- San Marino
- Republikken Makedonien
- Serbien
- Schweiz
- Liechtenstein
- Kosovo
- Østrig
- Ungarn
- Tjekkiet
- Slovakiet
- Hviderusland
- Moldova
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Kasakhstan
Østater
[redigér | rediger kildetekst]Lande som både ligger i Europa og Asien
[redigér | rediger kildetekst]Byer
[redigér | rediger kildetekst]Byer med mere end fem millioner indbyggere (i storbyområdet):
- Moskva 14,5 millioner (2005)
- Istanbul 13 millioner (2006)
- London 12,6 millioner (2005)
- Paris 11,2 millioner (2004)
- Sankt Petersborg 5,8 millioner (2005)
Lande hvor hovedstaden har samme navn som landet
[redigér | rediger kildetekst]
Lande hvor hovedstaden ikke er den største by
[redigér | rediger kildetekst]- Kasakhstan (hovedstad: Astana; største by: Almaty)
- Liechtenstein (hovedstad: Vaduz; største by: Schaan)
- Malta (hovedstad: Valletta; største by: Birkirkara)
- San Marino (hovedstad: San Marino; største by: Serravalle)
- Schweiz (hovedstad: Bern; største by: Zürich)
- Tyrkiet (hovedstad: Ankara; største by: Istanbul)
Liste over lande efter antal lande de grænser til
[redigér | rediger kildetekst]- 14: Rusland (Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Hviderusland, Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kina, Mongoliet og Nordkorea)
- 9: Tyskland
- 8: Østrig, Frankrig, Serbien, Tyrkiet
- 7: Ungarn, Polen, Ukraine
- 6: Italien, Slovakiet
- 5: Bulgarien, Kroatien, Rumænien, Schweiz, Hviderusland, Spanien, Kasakhstan
- 4: Belgien, Grækenland, Albanien, Republikken Makedonien, Montenegro, Slovenien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan
- 3: Finland, Norge, Luxembourg, Bosnien-Hercegovina
- 2: Sverige, Holland, Andorra, Liechtenstein, Estland, Moldova
- 1: Danmark, Irland, Storbritannien, Monaco, Portugal, Vatikanet, San Marino
- 0: Island, Malta, Cypern