Brugerdiskussion:Beethoven9

Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Beethoven9! ( English) Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor. Wikipedias fem søjler Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler. Retningslinjer Wikipedias hjælpe- og instruktionssider. Guide Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus. Følg politikkerne & notabilitet Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten. Få inspiration fra vores bedste artikler Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav. Mentorprogram Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere. Hvad Wikipedia ikke er Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier. Ofte stillede spørgsmål Svar på ofte stillede spørgsmål. Sandkassen Denne side kan bruges til eksperimenter. Få yderligere hjælp Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC. Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt. Med venlig hilsen Medic (Lindblad) 1. dec 2011, 21:19 (CET)

Hej! Det vil være en fordel, hvis du uploader billederne direkte til Commons, der er vores fotoalbum for alle verdens Wikipediaer og andre, der har brug for frie billeder. Når billedet ligger på Commons kan de bruges i alle Wikipediaer mens de kun kan bruges på da-wiki hvis det ligger her.

På Commons er der et veludbygget hieraki af kategorier og hvis der mangler nogle kan de let oprettes. Du kan se dine billeder her Commons:Category:Former railway lines in Denmark og du er meget velkommen til at "rydde lidt op". --MGA73 28. dec 2011, 20:45 (CET)

Jeg har faktisk studeret forskellen på at lægge billeder på da-wiki og Commons, men fik det indtryk, at man selv kunne vælge, jfr. formuleringen: "Hvis du alligevel foretrækker at lægge din mediefil op på den danske Wikipedia..."

Det foretrak jeg, fordi de mange billeder, jeg allerede har lagt op og har tænkt mig at lægge op, kun kan have meget lokal dansk interesse og endda kun interesse i den sammenhæng, hvor jeg bruger dem i artiklerne.

Dit forslag om, at jeg skal "rydde lidt op", tyder også på, at du heller ikke finder billederne interessante i sig selv, men hvert eneste billede er brugt i en artikel! Man kan så diskutere, om mine redigeringer af de artikler er interessante og notable, og det hører jeg også gerne din mening om.

Men sagen er måske, at vi mangler en tredie mulighed: i stedet for at belemre hele Verden eller hele Danmark med at gennemsøge massevis af billedfiler, man ikke kan bruge til noget, burde det så ikke være muligt at lægge billedfiler op bare til brug i en bestemt artikel? Hvis en læser af artiklen synes, at et billede har almen interesse, kan han bare lægge det ud i et større forum.

Beethoven 29. dec 2011, 00:40 (CET)

Jeg tror lige, jeg må starte med at udrydde en udbredt misforståelse: Wikipedia er inddelt efter sprog, ikke lande. Dansk Wikipedia skal derfor forstås som Wikipedia og har ingen særlig tilknytning til Danmark (selv om det selvfølgelig er her de fleste brugere og læsere bor). Normer for notabilitet (emnets relevans) osv. er imidlertid de samme uanset emnets herkomst. Der er intet i vejen for at en portugiser skriver om danske jernbaner, eller du gør om portugisiske. Men da både du og portugiseren gerne vil illustrere artiklerne, er det mest praktisk, hvis I kan trække på den samme database, Wikimedia Commons.

Selvfølgelig er der mange tilfælde, hvor et givent billede umiddelbart kun har relevans for en enkelt artikel på et enkelt sprog. Men på sigt kan det blive relevant med oversættelser. Eller et billede kan måske bruges til at illustrerer helt andre ting, alt efter hvad en given skribent nu måtte have i tankerne eller vælger. For at tage et eksempel: billedet File:Bus stop Copenhagen.JPG tog jeg med henblik på at illustrere artiklen om Movia, men fransk Wikipedia bruger det til deres artikel om stoppested. Det sidste til trods for Wikimedia Commons har en helt kategori fuld af billeder af busstoppesteder i Frankrig, som vel havde været mere naturlig at tage fra. Men man valgte altså at kigge ud i verdenen i stedet.

Angående oprydning i kategorien med dine billeder på Wikimedia Commons så tror jeg MGA73 simpelthen tænkte på sortering i underkategorier efter strækning. Billederne er skam ikke spor uinteressante, men når der er mange af dem, kan det godt blive svært at bevare overblikket. --Dannebrog Spy 29. dec 2011, 15:44 (CET)

Hej Beethoven

Har du planer om større udvidelser af artiklen Odder-Hov-banen? For hvis ikke, må det nok siges at være noget overdrevet at udskille den fra Odderbanen, da ingen af artiklerne er specielt store. Desuden er banen oprettet som en helhed og mig bekendt også drevet som sådan, så det mest logiske vil være at behandle både den eksisterende og den nedlagte del under et. Her vil banens historie så også kunne omtales samlet, så man undgår unødige gentagelser.

Af lignende årsager er der i øvrigt også tidligere sket sammenskrivning af artikler om baner, der drives som helhed, i stedet for en artkel for hver af de etaper de er åbnet i. --Dannebrog Spy 28. dec 2011, 22:42 (CET)

Du har ret i, at den eksisterende strækning Aarhus-Odder og den nedlagte strækning Odder-Hov blev oprettet som en helhed og drevet sådan, men selvfølgelig kun indtil 1977, hvor Odder-Hov blev nedlagt. Denne fælles historie findes i artiklen Hads-Ning Herreders Jernbane, som der er linket til både fra Odderbanen og Odder-Hov-banen, så der behøver ikke komme overflødige gentagelser. Den artikel kan forøvrigt sagtens udbygges; jeg kunne selv finde på at gøre det ved lejlighed.

Fra en nutidig synsvinkel er det vidt forskelligt, hvad man kan fortælle om en eksisterende og en nedlagt strækning:

På Odder-Hov-banen giver jeg mit bud på, hvad man kan fortælle om en nedlagt strækning: der er ingen togtrafik, så man må fokusere på dens rekreative og sportslige potentiale ved at gå på jagt efter resterne af tracéet og beskrive dets tilstand. Og med den billeddokumentation, jeg har valgt, bliver det - selv for en så kort strækning - til en artikel på 2-3 sider!

På den eksisterende strækning kan man fortælle om togtrafikken: frekvens, hastighed, materiel m.v. Og den lever i en dynamisk verden, hvor selskabsstrukturen hele tiden ændrer sig. Så den kan vi ikke bruge til strukturering af vores information; kun geografien er nogenlunde uforanderlig!

For Odderbanen sker der det specielle, at den - måske allerede om 4 måneder - lægges sammen med Grenaabanen til Aarhus Nærbane. Når den samdrift er etableret, vil det være naturligt at lægge de tre artikler sammen til én - og den bliver lang nok! Det vil være en unødig komplikation, hvis man også skal slæbe de nedlagte strækninger med - foruden Odder-Hov også Randers-Ryomgård-banen. Jeg ser eksempler på, at nedlagte strækninger kan drukne i meget komplekse artikler om eksisterende strækninger - prøv f.eks. at kigge efter Gedserbanen i artiklen om Sydbanen eller efter Middelfart-Strib i artiklen om Den fynske hovedbane.

Endelig et mere teknisk argument: Vi har kategorier, og en af dem hedder "Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark". Er den kategori ikke mest brugbar, hvis de er udskilt i selvstændige artikler?

Beethoven 29. dec 2011, 00:40 (CET)

Artiklen Hads-Ning Herreders Jernbane handler om selskabet, ikke banen. Generelt har man oprettet særskilte artikler for de forskellige selskaber, fordi man ikke uden videre kan gå ud fra, at X-selskab altid vil være lig X-bane. Mange selskaber har eller havde flere baner, f.eks. Midtjyske Jernbaner der nu har både Odderbanen og Lemvigbanen, som det jo ikke vil give nogen mening at beskrive sammen. Andre steder har baner skiftet ejer, måske endda flere gange, f.eks. Grenaabanen der etableredes af Østjyske Jernbane men overgik til DSB, og hvor sporene et århundrede senere overgik til Banedanmark.

Alt det roderi mellem selskaberne bliver nemt uoverskueligt og derfor er det mest praktisk at behandle en banes historie i artiklen om den. Og netop historien spiller altså en ikke uvæsentlig rolle og hører derfor med i en samlet artikel. Naturligvis skal man også beskæftige sig med nutiden, men en artikel skal altså beskæftige sig med hele emnet, ikke kun det man kan se her og nu. Og når banens to dele nu har langt det meste af sin historie samlet, vil det også være mest logisk at behandle den sammen.

Det forhindrer dog på ingen at måde, at man har særlige afsnit i en artikel om de enkelte dele af en given bane. Artiklen om Sydbanen kunne f.eks. med fordel have et særligt afsnit om Gedserbanen, hvor der kan skrives, hvad der måtte være særligt relevant for den. På sigt kan en særskilt artikel så komme på tale, men i øjeblikket er der bare ikke rigtig stof nok til det. For en artikel hvor der stort set kun opremses, hvornår en given bane blev oprettet og evt. nedlagt, samt hvilke stationer der var, er altså ikke specielt spændende. Generelt bør man nemlig prøve at komme noget mere kød på artiklerne, så artiklerne ikke bare bliver tør opremsning.

Så er der spørgsmålet om, hvornår der kan tales om en bane eller om flere forskellige. Det kan der desværre ikke gives noget endeligt svar på, for det afhænger både af historie, traditioner, driftsmæssige forhold og praktiske hensyn. Ting der langt fra altid stemmer overens. S-banen i København drives f.eks. som et netværk men er sammensat af syv-otte forskellige baner med hver deres historie og karakteristika. Mens Bramming-Tønder-banen i dag ses som en bane, selv om den var delt af en grænse de første mange år. Ved S-banen har man valgt at have en overordnet artikel og derudover separate artikler om de enkelte baner. Dels fordi de har hver deres særskilte historie og dels grundet mængden af stof. Mens artiklen om Bramming-Tønder-banen modsat ikke er større, end at de nutidige forhold godt kan vægtes over de historiske.

For at komme tilbage til Aarhus Nærbane: der er ikke tale om at de to baner bliver slået sammen, for de har stadig hver deres ejer. De skal derimod drives sammen, nøjagtig ligesom DSB driver Den østjyske længdebane sammen med Vendsysselbanen, Den fynske hovedbane osv. Så umiddelbart er der ikke grund til at slå artiklerne sammen. Det kan måske blive relevant på sigt, når de er groet mærkbart sammen, men ikke bare fordi de får samdrift.

Endelig angående Kategori:Nedlagte jernbanestrækninger i Danmark så er dem som jeg ser primært for baner, der er nedlagt i deres helhed. Odderbanen blev afkortet men eksisterer stadig. Tilsvarende omhandler Varde-Nørre Nebel Jernbane også den nedlagte del Nørre Nebel - Tarm. --Dannebrog Spy 29. dec 2011, 15:44 (CET)

Først nu bliver jeg klar over, at vi nok er mere enige end jeg troede. For det var jo dig, der i september udskilte Grenaabanen fra Østjyske Jernbane, hvilket jeg drog den fulde konsekvens af ved også at udskille Randers-Ryomgård-banen, så vi fik den tredeling, som jeg synes er rigtig i den situation: den fortsættende og den nedlagte bane og den fælles forhistorie.

Den tredeling har vi også nu mellem Odderbanen og Odder-Hov-banen, hvor Hads-Ning Herreders Jernbane så er paraplyen med den fælles historie. For det er jo ikke nødvendigvis rigtigt, som du skriver, at den handler om selskabet og ikke om banen. Det er du og jeg jo med til at bestemme! Og hvis jeg en dag finder tid og kilder til at tilføje noget i den artikel, så bliver det ikke om aktiekapital og bestyrelsesmedlemmer, men om banens historie frem til 1977, hvor de to delstrækninger møder en så forskellig skæbne, så det ikke længere er logisk og praktisk at behandle dem samlet.

Jeg er glad for, at du er åben overfor at udskille Gedserbanen fra Sydbanen. Det ligger lige til højrebenet, fordi Gedserbanen også i oprettelsen har sin egen historie, så der er nok ikke brug for en fælles historisk paraply, bare gensidige links mellem de to artikler, fordi de jo har været drevet sammen i en lang periode. Sydbanen fylder 4 sider, hvoraf Gedserbane-stoffet er 1-1½ side (og der kommer mere!), så mon ikke den allerede er moden til opdeling?

Beethoven 16. jan 2012, 11:49 (CET)

Allerførst så er det ikke mig, der har fundet på at dele selskabers og baners historier op i seperate artikler. Det havde andre allerede gjort ved de eksisterende baner, og jeg har så bare gjort det samme med Grenaabanen. Logikken bag opdelingerne er nemlig klar nok:

Selskaber og baner er ikke altid det samme. Nogle selskaber ejer eller ejede flere baner, mens andre baner har været delt mellem flere selskaber, i det mindste på papiret, f.eks. Frederiksværkbanen. Nogle steder har man haft driftsfællesskab mellem flere selskaber, f.eks. Aalborg Privatbaner, og andre steder har et selskab drevet andre selskabers baner, det gjorde f.eks. Sydfyenske Jernbaner. I de seneste år er der sket en række fusioner med den følge, at en række selskaber ikke længere eksisterer. Det sidste omfatter bla.a. Hads-Ning Herreders Jernbane og Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane, som er blevet splittet mellem Midtjyske Jernbaner og Midtjyske Jernbaner Drift, begge for øvrigt med hovedsæde i Lemvig.

De enkelte baners historie følger heller ikke altid noget logisk mønster. Nogle baner er planlagt som helhed fra starten men åbnet i etaper, f.eks. Langå-Struer-banen. Andre steder har man efter en årrække forlænget en eksisterende bane eller suppleret med en ekstra gren, f.eks. Gribskovbanen. Enkelte steder har det været aktuelt med omlægninger, ikke mindst i København. Og modsat kan delstrækninger eller baner i et driftsfællesskab være blevet nedlagt.

Alt i alt: de danske baners historie er et stort kludetæppe. Men det bliver altså et uoverskueligt rod, hvis alle de enkelte dele skal behandles hver for sig. Så hellere samle sammen de steder, hvor flere delstrækninger drives eller blev drevet som en helhed. Det er nemlig sådan de bliver eller blev betragtet i praksis. Odder-Hov er nedlagt i dag ja, men da den eksisterede, kørte mange tog hele vejen mellem Aarhus og Hov. Hvis man skal opdele, skal det være fordi, der er meget historisk at fortælle, sådan som det f.eks. er tilfældet for Gedserbanen, hvis nedlæggelse blev diskuteret gennem mange år.

Angående artiklen om Sydbanen så er den faktisk ikke speciel lang, hvis man ikke lige skal printe ud. Den skal op på henved tre gange så meget, før det for alvor vil være nødvendig at opdele p.gr.a. længden. Dog kan det blive aktuelt at opdele, hvis man har et delemne, der fylder forholdvis meget og derfor kan skævvride artiklen. Som i artikler om byer hvor historie, trafikale forhold og/eller seværdigheder kan blive skilt ud, hvis der er skrevet meget mere om dem end om andre emner i artiklen. --Dannebrog Spy 16. jan 2012, 15:14 (CET)

Du rammer plet med din betragtning om skævvridning. Det er faktisk også det, der bekymrer mig, ikke artiklernes længde. Som du sikkert har set, er mit projekt de nedlagte baner med fotodokumentation af de strækninger, hvor tracéet er bevaret. Det kan godt fylde temmelig meget - jeg er lige blevet færdig med Hammelbanen, som er helt ekstrem med mange små stumper hist og her.

Hvis jeg lægger bare 2 sider billeder fra Gedserbanen i halen på artiklen om Sydbanen, så er problemet ikke, at den vokser fra 4 til 6 sider, men at den lille nedlagte stump kommer til at fylde mere end den længere og meget vigtige hovedstrækning.

Da jeg opdelte Grenaabanen, fyldte den 1½ side i udskrift. Nu fylder Grenaabanen godt 1 side og Randers-Ryomgård-banen 6 sider, så hvis vi lagde dem sammen i dag, ville de fylde 7 sider, heraf 5 sider med billeder fra den nedlagte strækning. Og det er måske lidt synd for den travle togpendler, der bare vil vide lidt om den Grenaabane, han kører med til daglig.

Måske har vi forskellige målgrupper, når vi skriver om eksisterende og nedlagte baner: For de nedlagte baner kunne det være jernbanenørder og motionister - som også kan være togpendlere, men ikke behøver at være det.

Beethoven 27. jan 2012, 21:32 (CET)

Det gør dig måske ondt at høre, men dine mange - i øvrigt både glimrende og relevante - billeder skævvrider desværre nemt artiklerne i sig selv. I Randers-Ryomgård-banen fylder de således adskilligt mere end brødteksten, der dog ellers må formodes at være det vigtigste. Selvfølgelig skal artikler illustreres, hvor det er muligt. Men hvor man har mange billeder af et emne, vil man typisk nøjes med et mindre udvalg og så henvise til den relevante kategori på Wikimedia Commons for flere. Se f.eks. Dybbølsbro Station hvor der er nøjedes med fem billeder i artiklen, og hvor resten så kan findes i commons:Category:Dybbølsbro Station.

Hvis der imidlertid kom mere brødtekst, vil det også blive mere relevant med flere billeder i den givne artikel. En oplagt ide i den forbindelse vil være at gøre som i mange jernbanebøger og lave en strækningsbeskrivelse, hvor man gennemgår en given strækning fra endestation til endestation. Her kan man fortælle om karakteristika undervejs, om de forskellige stationer/trinbrætter/billetsalgssteder/banegårde/etc., hvad der er sket af ændringer, og hvad der stadig kan ses. Det har du selvfølgelig til dels gjort med billedeteksterne, men man savner noget sammenbinding og oplysninger om ting, man ikke kan se af billederne, f.eks. ting der ikke længere eksisterer.

Endelig: et er skævvridning af indhold, noget andet er de enkelte deles forhold til hinanden. Randers-Ryomgård blev længe drevet som en særskilt bane med egen køreplan og har sin egen historie, både da den var i drift og som nedlagt. Odder-Hov blev derimod drevet som en integreret del af Odderbanen og har sin historie frem til nedlæggelsen fælles med denne. Hvad der gælder det ene sted kan altså ikke uden videre overføres på det andet.

Men som sagt: dine billeder er både glimrende og relevante. Jeg fotograferer flittigt selv og kan derfor nemt se, at du har fuldstændig styr på kameraet, noget langt fra alle kan prale af. --Dannebrog Spy 28. jan 2012, 00:01 (CET)

Tak for din ærlige og konstruktive kommentar. Jeg vil eksperimentere med begge dine forslag, for jeg er ærlig talt også lidt foruroliget over, hvor meget billederne fylder i forhold til teksten. Men sagen er jo, at billederne er mine kilder til oplysningerne om, hvor tracéet er bevaret og hvilken beskaffenhed det har - og på hvilket tidspunkt. Med billedernes koordinater kan læseren selv tage ud og kontrollere, at det forholder sig som beskrevet. Derfor synes jeg som udgangspunkt, at hver strækning skal have mindst et start- og et slutbillede.

Det stiller krav til præsentationen af billederne. Jeg kan ikke bare vælge de mest interessante og lægge resten på Commons. Billederne skal stå i rækkefølge efter banens retning og være opdelt på de strækninger, der nævnes, og disse grupper skal også stå i rækkefølge efter banens retning. Ellers bliver det svært at følge.

Dette kan muligvis lade sig gøre i Commons. Rækkefølgen kan man styre gennem navngivningen, og man kan lave underkategorier, hvis rækkefølge man måske også kan styre ved at lade dem starte med et løbenr. Men bliver det ikke lidt kunstigt at søge rundt i sub-sub kategorier, der kun indeholder 1-2 billeder?

Så jeg hælder nok mere til dit andet forslag om at skrive noget mere sammenkædende tekst.

Endelig ejer jeg jo ikke de artikler, jeg har lagt billeder ind på, så du og alle andre er jo velkomne til at afprøve mere hensigtsmæssige måder at præsentere stoffet på.

Beethoven 4. feb 2012, 21:05 (CET)

Hej Beethoven, du skriver og retter en del om diverse jernbaner og stationer. Der er lige et par ting at huske, informationerne er ofte historiske, så det er en god ide at oprette dem i et historie-afsnit. Jeg har nu formateret en del af dine afsnit. Husk desuden at angive kilder, du husker det nogle gange, men glemmer det tit. Er det noget du har læst, så bør du angive det som kilde. Er det noget du har konstateret ved selvsyn på dine cykeltyre, så bør du eksempelvis skrive "Markvandring foretaget af "Dit navn" og årstal den er foretaget. --Patchfinder 14. jan 2012, 15:23 (CET)

Hej Patchfinder, jeg kan se, at du har hovedæren for alle vores byartikler, så jeg går ud fra, at dit sigte med redigeringerne i går er at få skabt lidt ensartethed i struktur og formatering. Det er jeg helt med på, selvom det kan blive svært i de store byartikler, hvor jeg i hvert fald ikke kan skimte omridset af en standard-indholdsfortegnelse. Men så lad os starte i det små, hvor der ikke er så meget stof og formatering i forvejen. Og der er du kommet til den rette, for mit interessefelt er de nedlagte jernbanestrækninger, så jeg vil komme ind i mange artikler om små tidligere stationsbyer for at tilføje lidt jernbanehistorie, og så er det fint, at vi to har en fælles forståelse om, hvordan det skal gøres.

Men jeg fik et chok, da jeg så, at du har FJERNET hele min omfattende redigering af Ormslev-artiklen, herunder det nye stof, jeg havde tilføjet. Det må være en fejl, for i de andre fire artikler har du stort set kun tilføjet formatering og ændret struktur, men efterladt mit stof urørt. Hvis det var med vilje, du fjernede hele min redigering, så vil jeg give dig en liste over de fejl og uhensigtsmæssigheder, som jeg fjernede, men som du altså har genindført!

Lige nu er Ormslev-artiklen efterladt i en mærkelig uredigeret form, så noget må vi gøre. Jeg har tænkt mig at fjerne dine to redigeringer, så vi er tilbage ved min version, og derefter indbygge den formatering og struktur, du ønsker. Er det OK? Jeg har dog et spørgsmål: I den artikel gjorde jeg noget, jeg ikke har gjort i de andre. Jeg slettede de oplysninger, der bare var gentagelser fra infoboksen: folketal, region, kommune og sogn. Har vi en norm eller politik om, at der SKAL være de gentagelser? Så lægger jeg dem selvfølgelig ind igen. Men vi bør kunne diskutere, om det en seriøst at øge stofmængden i artiklerne bare ved at gentage oplysninger.

Jeg forstår ikke din påstand om, at jeg glemmer kilder, oven i købet "tit". Giv mig bare ét eksempel, men check lige, om den kilde ikke også manglede, inden jeg lavede min redigering. Jeg har jo ikke skrevet artiklerne fra start og kan kun være ansvarlig for kilder på mine egne tilføjelser. Dem har gennemgået en ekstra gang, og det eneste sted, du kan have fået det indtryk, at jeg mangler kilder, er i artiklen Allingåbro, hvor jeg korrigerer hvor langt skinnerne går og hvor man kan køre på skinnecykel. Men der skal du bare følge linket til strækningen Randers-Ryomgård-banen, så vil du se min fotodokumentation for, at skinnerne slutter i Allingåbro nu, og at skinnecyklerne skal vende om i Kristrup - og der er dato og koordinater på!

Låsby: Du insisterer på, at sætningen "Byen kan føre sin oprindelse tilbage til Vikingetiden" skal med. Den oplysning er for mig at se fuldstændig uden kilde! Men nu står den der igen - på dit ansvar!

Beethoven 15. jan 2012, 11:33 (CET)

Årsagen til at jeg tilbageførte dine ændringer fra Ormslev-artiklen er som du selv formoder, at du slettede nogle ting fra teksten der også stod i infoboksen. Du bør betragte artiklen og infoboksen som to forskellige, men sammenhængende ting. Infoboksen er det meget korte overblik; retningslinjer herfor er fastlagt her Skabelon:Infoboks by. Artiklen er det dybdegående. Du er velkommen til at rette og udvide teksten igen, men venligst hold dig fra infoboksen. Tanken er selvfølgelig at det ikke skal være gentagelser, men at oplysningerne i selve artiklen skal være mere uddybende. Jeg har oprettet en meget stor del af byartiklerne ud fra nogle grundoplysninger, det har jeg gjort for at vi har artikler om alle byerne og for at økonomisere med mit tidsforbrug. Artiklerne er derfor på ingen måder perfekte, men indeholder blot de første og væsentligste informationer som der bør være i byartiklerne. En god artikel om en by er eksempelvis Aarhus, den kan du evt. gennemlæse til inspiration.

Dit fokus er meget specifikt om jernbanestrækninger og stationer og vil derfor i praksis udgøre en del af historieafsnittet i artiklerne. I mange af artiklerne findes det så ikke endnu, hvorfor det er vigtigt at du opretter det samtidigt med dine rettelser.

Det glæder mig at du husker kilderne. Jeg har blot bemærket, at du ofte angiver dem under eksterne henvisninger. Jeg vil blot gerne have dig til at angive dem specifikt i artiklen, hvor du har brugt dem, ved hjælp af. ^[1] Især fordi du ser ud til gerne, at vil yde en stor arbejdsindsats, så er det rarest, såfremt at dit arbejde det er tip top i orden fra starten af. Så får du også mere ros fremover :-). --Patchfinder 15. jan 2012, 12:46 (CET)

Maribo station hhv Maribo-Bandholm Jernbane. Hej Beethoven. Sidespor under Maribo station har været nævnt i forbindelse med bl.a. Museumsbanens aftaler om at benytte sporet og - mener jeg - i en artikel eller to. Jeg skal se om jeg kan grave en egentlig kilde op - jeg havde faktisk noteret at jeg skulle tjekke ved lejlighed også om der foregår godstrafik i form af rangertræk i dag (havnebanen til Quades siloer er jo væk og maskinfabrikken er vist heller ikke kunde mere) Og ja - artiklen om Maribo station trænger da til opretning - det vil jeg se på. --John 8. feb 2012, 17:24 (CET)

Hej Beethoven kompasretninger behøves ikke at blive forkortet i selve artikelteksten, da det kan virke forstyrrende på læsevenligheden. Der kan så være situationer, hvor det af kosmetiske årsager er hensigtsmæssigt med forkortelser, fx hvis der mangler plads, her er de ok. Jeg undrer mig i øvrigt over, at du fjerner angivelsen af hvilken type by, der er tale om. Det er er da mere sigende at fortælle noget om. hvilken slags by det er. --Patchfinder (diskussion) 2. jun 2012, 21:59 (CEST)

Tak for responsen!

Jeg henholder mig til Danmarks Statistiks definition: det er en by, hvis der er over 200 indbyggere. Og det er jo kun dem, vi har folketal på og derfor stort set kun dem, vi har artikler om. Ud fra folketallet kan læseren selv vurdere, om byen er lillebitte, lille, stor eller kæmpestor, så jeg retter konsekvent, hvis man f.eks. skriver "lille landsby" om en by med over 1000 indbyggere!

Det er mest det med størrelsen, der kan blive lidt følelsesladet, men betegnelser som stationsby, havneby, sommerhusby og såmænd også det mere diffuse satellitby lader jeg som regel stå.

Jeg synes, teksten bliver mest læsevenlig af at være så kort og koncis som muligt, så jeg bruger anerkendte forkortelser, som alle kender og som findes i f.eks. Nudansk Ordbog. Er det ikke mere læsevenligt at skrive "8 km NV" end "otte kilometer nordvest"? De trykte leksika gik jo meget længere og lavede deres egne forkortelseslister, fordi hver linje kostede i trykning. Det tænker vi ikke på, tværtimod er vi lidt flove over, hvis artiklerne er meget korte, og så er det fristende at bruge alle kneb for at få dem til at fylde lidt mere. Men efterhånden som der kommer mere stof i artiklerne, vil det opleves som en kvalitet, at informationen er rimelig komprimeret, så artiklen f.eks. kan udskrives på én side i stedet for to.

Beethoven (diskussion) 2. jun 2012, 23:21 (CEST)

Ifølge Danmarks Statistik er det et byområde, hvis der er over 200 indbyggere. Et byområde kan godt bestå af to forskelligartede byer, der er vokset sammen. Altså ikke helt det samme som det mere generelle bybegreb. Fint at du retter, det bør blot rettes, så det bliver så præcist som muligt. Enig i at vi skal passe på med de subjektive betegnelser, en lille landsby har aldrig over 1000 indbyggere, men måske under 200 og dermed er den for lille til at være et byområde, hvorfor det giver god mening at skrive landsby hvis under 200 indbyggere, altså hvis den historisk har været en landsby.

Angående forkortelser så må du gerne bruge dem, km er fx alment kendt. Mens der diskuteres om det hedder fx eller f.eks. I forhold til kompasretningerne er de også almen godkendte. Men jeg husker ikke, at jeg har set forkortelsen S-lige før! Det væsentligste er altså læsevenligheden her, prøv at læse de artikler højt, hvor du har indskrevet en række forkortelser, jeg synes, at de er svære at læse højt, da det nærmest er hvert ord, som der er forkortet. --Patchfinder (diskussion) 3. jun 2012, 09:51 (CEST)

Nu har jeg også studeret de ændringer, du lavede i Pedersker og Balka. Det er fint, at du gør mig opmærksom på muligheden for at lægge billeder ind i infoboksen, for den har jeg ikke rigtig turdet røre ved - du bad mig faktisk 15. januar på denne side om at holde mig fra den!

Jeg vil bruge infoboksen, når det er muligt, men den har også begrænsninger. Der kan kun være ét stort og to små billeder, og den inviterer ikke til lange beskrivelser, fordi de kommer op som titel i fed skrift. Jeg kender godt galleri-funktionen, som du gør opmærksom på - den bruger jeg meget i artiklerne om jernbanestrækninger. Men der kan også være tilfælde midt imellem, hvor der er 4-5 billeder, det er vigtigt at bringe. De 3 kan være i infoboksen, og så er det måske lidt overdrevet at lave et galleri til 1-2 billeder. Der kunne jeg godt finde på at sætte 1-2 thumbs ind i det afsnit, de har tilknytning til. Og jeg kunne også finde på at venstrestille dem i stedet for at sætte dem ned under infoboksen, så jeg ikke får en skæv artikel, der er meget lang i højre side og næsten blank i venstre side. Der er mange hensyn at tage - det er et spørgsmål om sund fornuft i det enkelte tilfælde.

Hvad angår forkortelser, tror jeg vi er enige, for da jeg skrev "S-lige", tænkte jeg egentlig også, om det var at gå for vidt med forkortelser. Og jeg må erkende, at den står ikke i Nudansk Ordbog! Så brugt som adjektiv er vi enige om, at det skal skrives helt ud: sydlige. Men som substantiv forstår jeg, at du akcepterer de anerkendte forkortelser S osv. og dermed også de afledte SV, SØ osv.

Jeg er enig i at bruge betegnelser som landsby eller bebyggelse, hvis der er < 200 indbyggere. Men hvorfor skal en by næsten altid betegnes som en "lille by"? Det begreb er meningsløst, hvis vi ikke kan definere dets modsætning: Hvornår er en by IKKE lille? Jeg mener ikke at have set en artikel, hvor en by bliver kaldt stor eller bare mellemstor. Problemet synes løst ved, at større byer stadig betegnes som købstæder, selvom dette begreb bortfaldt i 1970. At en by er tidligere købstad, hører efter min mening hjemme i historieafsnittet sammen med kommunalreformerne og kan ikke bruges til at karakterisere bytypen, slet ikke hvad angår størrelse, da der jo også var små købstæder som Svaneke og Ærøskøbing.

Beethoven (diskussion) 4. jun 2012, 08:44 (CEST)

Lyder godt, tror vi er ved at have snakket os til enighed. Blot vær opmærksom på størrelsen af billeder når du indsætter dem, er der mange, må du godt angive en mindre pixelstørrelse og overvej om de alle er nødvendige i en byartikel. Højst to billeder om jernbanen i en artikel om en by er passende. "Lille by" er ikke væsentligt for mig, snarere at du reflekterer over, hvad der står og ikke blot retter alt til by, men til det mest korrekte. Så slet gerne lille. God arbejdslyst:-) --Patchfinder (diskussion) 4. jun 2012, 16:26 (CEST)

I nogle tilfælde har du taget nogle gode billeder, som du gerne vil indsætte i en meget tekstfattig artikel. Det kan være svært, at indsætte billeder i disse artikler så det ser ordentligt ud, simpelthen fordi artiklerne er for små. I den forbindelse findes der en Gallerifunktion, hvor der nederst i artiklen kan indsættes et galleri, så man får plads til de gode billeder på en hensigtsmæssig måde. Se for eksempel artikel Aarhus. Tror at det er noget for dig. --Patchfinder (diskussion) 3. jun 2012, 10:16 (CEST)

Hej Beethoven

Jeg bemærkede at du fjernede en skabelon-henvisning til commons i artiklen om Bogensebanen, fordi den forstyrrer udskrivningen. Nu er det imidlertid sådan, at der findes to forskellige skabeloner til henvisninger til commons. Den du fjernede er Skabelon:Commonskat (med k), har form som en boks og kan godt virke lidt kluntet. Men der er også en anden mere diskret skabelon, Skabelon:Commonscat (med c), der fremstår næsten som en almindelig linie med tekst, og som derfor ikke giver problemer ved udskrivning. I den aktuelle artikel kan den indsættes med koden {{commonscat|Category:Bogensebanen}} . For hvordan det ser ud i praksis, kan du se på f.eks. Nærumbanen#Eksterne kilder og referencer.

Hvorfor de to skabeloner så hedder næsten det samme, har jeg ingen anelse om. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. jul 2012, 21:34 (CEST)

Tak for tippet, som jeg allerede har brugt 3 steder. Den med c forstyrrer ganske rigtigt ikke udskrivningen.

Der er dog stadig situationer, hvor jeg er nødt til at bruge et hjemmelavet link, for begge skabeloner viser i teksten artiklens titel i stedet for kategoriens navn. Det er et problem i komplekse artikler, hvor flere kategorier er i spil. De Bornholmske Jernbaner omfatter 3 strækninger, som hver især kunne bære en selvstændig artikel, men jeg har valgt at lade dem være 3 hovedafsnit i samme artikel. Billederne ligger i 3 kategorier, og der vil jeg jo gerne vise, at det er Nexøbanen, Allingebanen eller Gudhjembanen, der er flere billeder fra, i stedet for at der står De Bornholmske Jernbaner i alle 3 afsnit.

Jeg har identificeret et andet problem med udskrivning fra et galleri, hvor et billede kan forsvinde ved sideskift. Det har jeg beskrevet på Hjælp:Nybegynderforum. Prøv at læse det - du har vist meget erfaring med gallerier, så måske har du også stødt på problemet.

Beethoven (diskussion) 11. jul 2012, 12:48 (CEST)

Hvad det første problem angår, så har Skabelon:Commonscat mulighed for tilføjelse af et ekstra parameter, f.eks. {{commonscat|Category:Nexøbanen|Nexøbanen}}. Hvilket så giver

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nexøbanen

i stedet for som her navnet på din brugerdiskussionsside.

Det andet problem tror jeg desværre ikke, jeg kan hjælpe med, for jeg har det tilsyneladende ikke selv. Her kommer alle billeder med efter sideskiftet. --Dannebrog Spy (diskussion) 11. jul 2012, 13:06 (CEST)

Hej Beethoven

Vil du ikke hjælpe med at udvide artiklen Hadsund Havnebane den kan blive meget bedre og større hvis nogen vil hjælpe. Jeg vil gerne taget nogle billeder af det sted havnebanen kørte når den er blivet større :). Hilsen --Søren1997 (diskussion) 20. okt 2012, 20:13 (CEST)

Hej, Søren, jeg har rettet sprog i din artikel og synes, den er meget fyldestgørende, men man savner et billede. Jeg har ingen, for jeg er ikke kommet til Aalborg-Hadsund-banen endnu i mit projekt. Jeg har skrevet, at der er gamle billeder i den kilde, du anfører. Kan du ikke tage et billede fra havnen, som den ser ud nu der hvor sporene har ligget? For vi er vel ikke så heldige, at der ligger lidt skinner tilbage fra havnebanen?

Beethoven (diskussion) 22. okt 2012, 12:45 (CEST)

Hej, Beethoven, jeg vil gerne tage nogle billeder, jeg regner med at starte der hvor banen begynte altså ved Hadsund Nord Station og så helt ned til Hadsund Trafikhavn. Jeg fandt ud af i går at sporene rent faktisk ikke er ikke er pillet op de ligger under asfandten se dette link http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=11084 på det første billede kan man se skinnerne under asfandten, prøv at se man kan se ledt af den ene skinne på det første billeder i venstre side.

Hilsen --Søren1997 (diskussion) 22. okt 2012, 15:35 (CEST)

Kan se at vi mangler af indstætte Hadsund Havnebane i skabelonen i højre side for oven på Randers-Hadsund Jernbane. Jeg har sat den ind på Aalborg-Hadsund Jernbane men jeg kan ikke finde det billede som skal sidde ud for den, Håber du vil hjælpe med det. ☺ Jeg har lavet et kort over havnebanen se det her http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Hadsund_Havnebane_kort.png. Har fundet et kort over Randers-Hadsund Jernbane se her. http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Randers_-_Hadsund_railway.png måske det kan bruges. Har ogsp fundet kortet over Aalborg-Hadsund Jernbane se her. http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Aalborg_-_Hadsund_railway.png . Mvh, --Søren1997 (diskussion) 22. okt 2012, 19:25 (CEST)

Jeg har været ned på havnen og tage billeder i dag, jeg har faktisk taget helt fra banens start ved Hadsund Nord Station og til havnebanens. Jeg lægger billederne op om 2 min. :D. Mvh,--Søren1997 (diskussion) 23. okt 2012, 18:56 (CEST)

Billederne bliver lagt på http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Hadsund_Havnebane nogle af billederne er lagt op nu.--Søren1997 (diskussion) 23. okt 2012, 19:17 (CEST)

Billederne er nu blevet uploadet til wikipedia kan ses her http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Hadsund_Havnebane skal de bare indstttes på artiklen. Mvh --Søren1997 (diskussion) 23. okt 2012, 19:52 (CEST)

Hej, Søren, du har vel nok været flittig. De to banekort, du har fundet, har jeg brugt i en lille redigering af RHJ og en stor redigering af AHJ. Og på Hadsund Havnebane har jeg givet mit bud på, hvordan vi skal bruge dine udmærkede og meget veldokumenterede billeder. Jeg har fået det gode råd, at man ikke skal lægge alle billeder ind i artiklen, men kun de vigtigste og så henvise til Commons, hvor specielt interesserede kan se resten. Din kategori Hadsund Havnebane har jeg linket ind under Former railway lines in Denmark, hvor mine egne billeder fra nedlagte baner ligger. Og fra selve artiklen har jeg linket til Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark og derfra linket retur, for selvom der ikke ligefrem er vandre- eller cykelsti på Hadsund Havnebane, hører den med til projektet om nedlagte baner.

Har du lyst til at fortsætte vores samarbejde? Så kunne du f.eks. cykle ud ad Aalborg-Hadsund banestierne og tage billeder på tilbagevejen - jeg kommer nok ikke derop i år. Og der er jo også Aalborg Havnebane, som jeg kan se, at du har startet en artikel om. Hvis du har lyst og mulighed for at bidrage, vil jeg på min brugerside beskrive de retningslinjer, jeg selv følger, når jeg er ude for at dokumentere og registrere en banestrækning.

Du bad om hjælp til at rette en BS-tabel. Det har jeg meget lidt og kun dårlig erfaring med. Det er meget svært og nogen steder umuligt for uvedkommende, fordi koden er skjult. Ophavsmændene til de tabeller vedligeholder dem tilsyneladende ikke, så jeg vil nok på et tidspunkt rejse den diskussion, om ikke vi skal droppe dem. De overlapper listerne over standsningssteder, som er langt mere fleksible, for der kan man skrive i fri tekst, om et standsningssted har ændret type, har skiftet navn, havde et mærkeligt navn, kun eksisterede i en del af banens levetid, havde særligt udstyr (sidespor, drejeskive, vandtårn m.v.) osv.

Beethoven (diskussion) 24. okt 2012, 22:23 (CEST)

Okay det er hel fint det kan jo træffe at der en dag kommer en ind på siden har forstand BS-tabel lad os håbe det :D. Jeg brugte utrolig lang på at finde den rigtig til Aalborg-Hadsund jernbane med det lykkes til sidst jeg var ellers lige ved at opgive. Mange tak fordi du gad at hjælpe med Hadsund Havnebane artiklen den er blevet rigtig god :D, hvis der er flere billeder der skal tages må du sige til. Næste projekt jeg skal i gang med bliver Hadsund Nord Station og Hadsund Syd Station de er ikke så lange og næsten ikke nogen historie på den. Det regner jeg med at gå i gang med i morgen, hvis du en dag keder dig må du meget gerne hjælpe :D .Mvh --Søren1997 (diskussion) 24. okt 2012, 22:45 (CEST)

Jeg er ikke helt sikker på om du har set den besked jeg sendte før denne her, da du ikke har svaret i nu? MVH --Søren1997 (diskussion) 31. okt 2012, 19:56 (CET)

PS skal jeg tage nogle billede af de bygninger der stod op af havnebanen?. Mvh --Søren1997 (diskussion) 31. okt 2012, 20:00 (CET)

Jo, jeg ser alt hvad der lander på min brugerside, men jeg syntes ikke lige, der var noget jeg skulle svare på. Jeg har set artiklerne om de to Hadsund-stationer, og jeg vil gerne rette dem igennem sprogligt, men det er fint, hvis du selv arbejder videre med indholdet først.

Normalt er jeg skeptisk overfor at have særskilte artikler om stationer på nedlagte baner, for historien slutter jo med, at banen blev nedlagt og stationsbygningen blev solgt eller revet ned - så bliver der ikke mere at skrive! Men de to Hadsund-stationer har jo været endestationer med alt hvad det indebar, så der kan godt komme gode artikler ud af det. Du skal bare passe på med ikke at gentage alt for meget af teksten fra baneartiklerne - det er der jo ingen grund til, når vi kan linke til dem.

Så prøv at kigge i de kilder, vi har i baneartiklerne og se, om du kan finde noget specielt om stationerne: hvordan var de udstyret indvendig og udvendig (remise, drejeskive, værksted, vandtårn osv.), hvornår blev de udvidet/ombygget eller ændrede status (Hadsund Syd endte som trinbræt). Det kan også være, du kan gå på lokalarkivet og finde noget interessant. Og lav kildehenvisninger til det du finder.

Hadsund Syd mangler koordinater, men dem kan du finde på mit stationsbillede. Hadsund Nord mangler et billede, og det er jo svært, når stationen er revet ned. Men du kan lave henvisninger til gamle billeder, og du kan tage et billede hen ad Alsvej, hvor man ser det store åbne område med gamle husrækker langt ude i siden - så kan man godt fornemme, at der har ligget en stor station!

God arbejdslyst! Hvad angår havnebanen behøver du ikke tage flere billeder. Den er fint dokumenteret allerede, og gamle huse er jo ikke i sig selv notable.

Beethoven (diskussion) 1. nov 2012, 10:53 (CET)

Tak, hvis der en gang er et billede du skal have taget må du sige til :D--Søren1997 (diskussion) 1. nov 2012, 11:13 (CET)

Hej Beethoven, Du kan ikke bare slette kilder og døde links, de er vigtige og artiklerne fremstår vage, når du bare sletter dem.

For det første er det ikke noter, men kilder. Derfor skal der stå Kilder som overskrift til Reflist. For det andet ser du et dødt link, så skal kilden i linket genskabes så godt som muligt. Dvs. i praksis fjernes linket, mens der skrives så meget om kilden som muligt. --Patchfinder (diskussion) 29. okt 2012, 17:59 (CET)

Se artikel Lyngdrup for eksempel hvor det NU er gjort godt.--Patchfinder (diskussion) 29. okt 2012, 18:11 (CET)

Stilmanualen anbefaler overskriften == Noter == og bruger den selv, men i Hjælp:Redigering anbefales == Kilder ==, så der er åbenbart en vis valgfrihed! Men det er aldrig ligegyldigt, hvad man skriver, så lad os analysere, hvad forskellen er.

En note er ifølge Nudansk Ordbog "en forklarende bemærkning til et punkt i en tekst". Det er altså et anerkendt begreb, som vi skal have plads til i vore artikler. Og en note er forskellig fra en kildehenvisning - den kan indeholde en sådan, men behøver ikke at gøre det. Derfor er det misvisende at anbringe en note under overskriften == Kilder ==.

Derimod kan man sagtens anbringe en kildehenvisning under overskriften == Noter ==. Man taler jo om videnskabelige artiklers noteapparat, som overvejende indeholder kildehenvisninger, men selvfølgelig også noter. Modsat er der ikke noget, der hedder "kildeapparat" og kan rumme noter.

== Noter == er altså en bredere overskrift end == Kilder ==. == Kilder == kan bruges, hvis der kun er kildehenvisninger i afsnittet. Men hvis der bare er én note, er man efter min mening nødt til at bruge overskriften == Noter ==.

Ud fra denne analyse har jeg ladet din ændring af overskriften stå i de artikler, hvor der kun var kildehenvisninger i afsnittet, men tilbageført den i Aalborg Privatbaner, hvor der var både en note og en kildehenvisning.

Vi må ikke fortolke disse ting så strengt, så det reelt forbyder brugen af noter! For det er en rigtig god ting, at en måske lidt teknisk og detaljeret forklaring, der kun henvender sig til den specielt interesserede læser, kan flyttes ud i en note, så selve artikelteksten ikke bliver unødigt tung for den almindelige læser.

Beethoven (diskussion) 31. okt 2012, 11:21 (CET)

Egentligt enig, men kilder er vigtigere end noter, derfor bør vi i udgangspunktet angive kilder. Det er ok at skrive noter i eksemplet du fremhæver, hvor det er noter. Jeg ville så ønske det var muligt at holde de to adskilt under hver sin overskrift, men det er noget andet og en teknisk ting..

Så lige for at følge op, det er ok at skrive noter, når det er noter, men det er bedst at angive kilder, når det kan lade sig gøre. Det bedste i dit eksempel er dog skrive, hvilke kilder der siger hvad, således at læseren ved hvem der hævder hvad, så bliver det også til en kilde frem for en note. --Patchfinder (diskussion) 31. okt 2012, 13:55 (CET)

Hej Beethoven.

Tak for din e.-mail. Jeg tager ikke billeder af Aalborg-Hadsund Jernbane men jeg vil glæde mig til at der engang kommer nogen. Jeg har brugt nogle af dine billedet på siden Hadsund Syd :D, MVH --Søren1997 i (Diskussion, Projekter og Billedeopslag) 28. nov 2012, 16:47 (CET)

Rigtig god jul. --Søren1997 i (Diskussion) 15. dec 2012, 13:03 (CET)

I artiklen om Grenaa Station skriver du at Grenaa Havnebane er nedlagt, er du sikker på at det ikke kun er spærret? Grunden til at jeg spørger er at ifølge dette indslag på TV2 Østjylland (fra d. 3/2-2012) er banen ikke nedlagt. --Wholle (diskussion) 10. feb 2013, 22:59 (CET)

Jeg har fjernet ordet "nedlagt" for at undgå en lang strid om ord. Det vigtigste for mig er at vise, at man kan gå en tur på de skinner uden risiko for at blive kørt over af et tog.

Problemet er, at vi i Danmark sjældent nedlægger banestrækninger officielt. Et grelt eksempel er Sallingbanen, hvor skinnerne blev taget op for 25 år siden, men officielt er den stadig en jernbane. Det får os nok ikke til at flytte den fra "Nedlagte" til "Eksisterende" i Danske jernbaner!

Beethoven (diskussion) 11. feb 2013, 12:27 (CET)

Hej Beethoven. Flot arbejde du har lavet med dansk jernbanehistorie og indsættelse af billeder. Vær dog opmærksom på at der gælder nogle standarder for, hvor billederne bør placeres. I artiklen Balle (Syddjurs Kommune) havde du placeret billedet over byinfoboksen, hvilket ikke så særlig pænt ud. Du gjorde det samme i artiklen Nexø. Hvis du mener der er pladsmangel (hvad jeg selv har været ude for et par gange), kan du evt. lave et billedgalleri nederst i artiklen. Det gør det ligeledes overskueligt at "surfe" mellem billederne. Ellers godt arbejde! :-) mvh. --Hubertus (diskussion) 19. feb 2013, 21:08 (CET)

Mange tak for de pæne ord om mit arbejde! Jeg er enig i din rettelse af Nexø. Hvad angår Balle (Syddjurs Kommune), stammer den fra min begyndertid på Wikipedia, hvor jeg misforstod en henstilling fra Patchfinder om at holde mig fra infoboksen. Senere er vi blevet enige om, at hvis der er plads i infoboksen, kan også jernbanerelaterede billeder anbringes der (dog højest to). Det har jeg benyttet meget i senere redigeringer. Nu har jeg også gjort det i Balle-artiklen, men det ville selvfølgelig være pænere, hvis vi havde 2-3 billeder fra byen. Og så vil jeg gennemgå mine øvrige redigeringer fra den første tid og se, om der er andre, der ser mærkelige ud!

Beethoven (diskussion) 20. feb 2013, 14:35 (CET)

Hej Beethoven, jeg ville bare lige høre om du lige har været i Hobro og tage billeder --Hilsen Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 18. mar 2013, 17:24 (CET)

Ja, jeg har været gennem Hobro et par gange fornylig. Hører Hobro med til vores Hadsund-Skørping projekt?

Beethoven (diskussion) 18. mar 2013, 19:36 (CET)

Okay :). Nej Hobro hører ikke med, det er kun de ting ligger inden for det område som indtil 2007 var to kommuner nemlig Skørping Kommune og Hadsund Kommune. Har desværre kun lavet et kort over den tidligerer Hadsund Kommune se det her File:Hadsund Municipality map.png :) kort over Skørping kommune kan ses på Google maps :) http://maps.google.dk/maps?um=1&hl=da&client=safari&biw=768&bih=928&q=9520+skørping&ie=UTF-8&hq=&hnear=0x46494b294b74913b:0xa00afcc1d51ee40,Skørping&gl=dk&sa=X&ei=2mdHUaytOIWItQa3n4GYBA&ved=0CDEQ8gEwAQ --Hilsen Søren1997 i (Diskussion, Projekter) ☺ 18. mar 2013, 20:18 (CET)

Fin artikel om Elias Ølsgaard, men med mindre du har indhentet tilladelse fra hans arvinger, er fotografier af hans skulpturer en krænkelse af ophavsretten, da der ikke er gået 70 år siden kunstnerens død. Billederne vil derfor blive slettet fra Commons - desværre. Dog er billeder af gravsten næppe omfattet af reglen. Mvh. --KLN (diskussion) 28. maj 2013, 13:03 (CEST)[svar]

Tak for advarslen. Kan det klares ved at sætte en Skabelon:FoP-Denmark på de billeder, der er i farezonen? Det er jo ikke dem alle, for nogle er ren arkitektur og andre fokuserer ikke på kunstværket, men mere på omgivelserne.

Beethoven (diskussion) 28. maj 2013, 18:05 (CEST)[svar]

Nej, de sidstnævnte bør ikke være i farezonen.--KLN (diskussion) 28. maj 2013, 19:09 (CEST)[svar]

Kan se du har redigeret et af mine største hjertebarn Østbanetorvet Station Jeg takker mange gange, jeg har taget en masse billeder jeg ville have tilføjet, jeg kan se det er lbevet overflødigt., Jeg takker også for din oprydning, jeg var vidst kommet til at lægge alt for meget personlighed i den. Kan du smide mig en mail på borgpunk@gmail.com jeg har meget info om banerne lokalt, billeder af forskellig dato, samt bare generelt hvad man opsnuser ved at rejse med tog daligt i Østjylland :) Jeg er meget nysgerrig i hvordan man kommer med i samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. --Borg punk (diskussion) 24. jul 2013, 01:11 (CEST)

Tillader mig et svar. Vi er flere brugere her på Wikipedia, der interesserer os for jernbaner. Af samme årsag er der oprettet Wikipedia:WikiProjekt Jernbaner, hvor du er meget velkommen til at deltage og spørge om hjælp. Men unanset om du deltager eller ej, er du altid velkommen til at udvide de eksisterende artikler om stationer, baner, tog eller hvad du nu måtte have forstand på.

Billeder er naturligvis også velkomne. På vores billeddatabase Wikimedia Commons kan du se hvilke billeder andre har lagt op, dit område er f.eks. dækket af commons:Category:Train stations in Region Midtjylland. Som du kan se er der nogle stationer, hvor der er taget så mange billeder, at de har kunnet få en kategori for sig, f.eks. har undertegnede lige oprettet commons:Category:Østbanetorvet Station. Men mange andre stationer har kun et enkelt billede, og der kunne der med fordel komme flere. Noget vi dog især mangler er billeder af ældre dato, der f.eks. kan vise ting, der ikke længere eksisterer.

I øvrigt: du bør helst ikke angive din e-mail-adresse her på diskussionssiderne. Alle kan læse med, også uærlige folk. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. jul 2013, 13:30 (CEST)

Det takker jeg for, jeg ved godt det med email, arbejder med It til dagligt, jeg bruger den ikke til noget seriøst og skifter ofte. Jeg har lagt flere af billederne op igennem tiden. hvordan deltajer jeg i projektet? Du må stadigt meget gerne smide mig en mail så jeg kan skrive hvis jeg har et forslag til en redigering mv

--Borg punk (diskussion) 25. jul 2013, 12:52 (CEST)

Angående det sidste så foretrækker vi normalt, at diskussionerne foregår på Wikipedias egne diskussionssider. Der kan alle se, hvad der snakkes om, og de kan komme med ideer, forslag, indvendinger osv. F.eks. er det her Beethovens brugerdiskussionsside, men da den er åben for alle, kan jeg godt svare dig i stedet for ham. Det ville jeg og andre ikke have kunnet gøre ved e-mail. Til gengæld kan e-mail så bruges til ting af privat eller fortrolig karakter. Men almindelige redigeringer vil der normalt ikke være noget privat eller fortroligt ved, så de bør diskuteres på selve Wikipedia.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad du gerne vil redigere. Men hvis det er noget, du gerne vil diskutere først, kan du gøre det på projektets diskussionsside eller på den enkelte artikels diskussionsside. Hvis der ikke er nogen indvendinger efter et stykke tid, f.eks. en uge, vil du typisk kunne gennemføre redigeringen. Det skal dog i samme ombæring bemærkes, at de fleste redigeringer slet ikke behøves at diskuteres først. Almindelige opdateringer, rettelser af stavefejl og ukontroversielle udvidelser kan således ske med det samme. Ingen her har monopol på artikler, og enhver konstruktiv hjælp er altid velkommen. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. jul 2013, 23:36 (CEST)

Hej, Borg punk, jeg håber du synes der er plads til alle på Wikipedia. Jeg bliver selv glad og lettet, hvis andre bidrager konstruktivt med noget, jeg ellers ville være kommet med - det er ikke at modarbejde hinanden! Der er også plads til dine bidrag, og hvis jeg er kommet til at slette noget, du finder vigtigt, skal du da bare tilføje det igen.

Østbanetorvet er også mit hjertebarn, for jeg bor 800 m derfra. Og der var det problem, at artiklerne om stationen og torvet overlappede hinanden. Der lå faktisk et forslag om at skrive dem sammen, hvad jeg fandt uhensigtsmæssigt, og jeg har forhåbentlig bevist, at der er stof til begge artikler. Jeg havde også skrevet om vores lokale billedhugger Elias Ølsgaard, hvis statue af Peter Sabroe står på torvet. Der skete desværre det, at billedet af statuen blev slettet på Commons, fordi det kunne krænke kunstnerens ophavsret - og så måtte jeg jo ud og tage nye billeder af torvet.

Tak til Dannebrog Spy for den gode vejledning.

Beethoven (diskussion) 26. jul 2013, 21:15 (CEST)

Kig lige her, du har sikkert synspunkter om sammenskrivningen. Hvis stationsbygningen ikke skal stå under stationsbyen, kan de få linier vel stå i artiklen om Aalborg-Hadsund Jernbane? mvh Per (PerV) (diskussion) 18. sep 2013, 19:31 (CEST)

Hejsa Beethoven.

Vil du lige kikke forbi Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Hadsund-Skørping. Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 20. sep 2013, 13:18 (CEST)

Hadsund Nord og Hadsund Syd er tegnet af Thomas Arboe. Det står også på artiklen om Hadsund N. Station. Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 21. sep 2013, 23:59 (CEST)

Det har jeg godt set, at du skriver. Hvad er din kilde til den oplysning? Problemet er, at Madsen og Albertsen, som jeg refererer til i AHJ-artiklen, rejser tvivl om det. Ligheden med Nibe Station peger på Poulsen, ellers skulle Arboe også have været på færde der.

Jeg håber, at Rmir2 - eller du? - laver artiklen om Poulsen og dykker længere ned i kilderne, så vi får styr på det.

Beethoven (diskussion) 22. sep 2013, 11:29 (CEST)

Hej.

Jeg var den anden dag i gang med noget undersøgelse af Skelund Station, det viser sig at både perronen og perronkanten er bevarede. Det gamle varehuset der lå nord for stationsbygningen i retning mod Aalborg, ikke er nedrevet men er bygget sammen med en anden bygning. Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 22. sep 2013, 12:08 (CEST)

Det er interessant, vi må have et par billeder fra sporsiden. Da jeg gik på stien bag stationen, var der for mange træer til at tage billeder. Men huset er vist tomt, så man kan nok liste sig om i haven og tage billeder. Det vil jeg gøre 6. oktober, hvor jeg skal besøge familie i Skørping. Beethoven (diskussion) 22. sep 2013, 19:38 (CEST)

Jeg har taget billeder der der fra i dag :)--Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 22. sep 2013, 19:51 (CEST)

Her er de billeder jeg har taget:

• 
  Skelund Station Sporside. man kan se perronkanten til venstre. Perronen eksistere også den dag idag der en nemlig asaflt under alt ukrudtet.
• 
  Skelund Station Perronkant.
• 
  Skelund Stations Varehus fra vejsiden.
• 
  Skelund Stations Pakhus fra sporsiden

Vh --Søren1997 ^{(diskussion // Projekter // bidrag)} 22. sep 2013, 20:08 (CEST)

Hvor kan man læse om det du skriver om i rettelsen? og er fejlen i BS-tabellen beskrevet dér? TherasTaneel (diskussion) 21. okt 2013, 21:59 (CEST)

Ah, nm. Kaare har været der. TherasTaneel (diskussion) 21. okt 2013, 22:02 (CEST)

det er ret overraskende, og absolut ikke i orden, at du har bevæget dig langt ind på vores grund for at tage et billede af vores hus (starreklinte station) uden forinden at spørge, om det er ok. Det bryder jeg mig bestemt ikke om, og jeg vil godt bede dig slette billedet. --Jakobdn (diskussion) 1. nov 2013, 15:15 (CET)

Hej. Jeg synes ikke at du skal tilføje årstal for oprettelse og nedlæggelse af de tilsluttende baner på stationsoversigterne - det står i artiklerne for banerne selv. Det eneste som jeg er interesse at vide at den har været eller er der. --Steen Th (diskussion) 8. nov 2013, 09:56 (CET)

Tak for kommentaren. Hvis du fx hentyder til min seneste redigering af Slagelse-Værslev-banen, så nævner jeg jo ikke, hvornår Vestbanen, Nordvestbanen og Slagelse-Næstved blev oprettet. Det er ikke nødvendigt, for de var der i hele denne banes levetid.

Men jeg nævner, at der var forbindelse med Høng-Tølløse fra 1901. Der giver årstallet den vigtige oplysning, at denne forbindelse ikke fandtes fra banens start, men at Slagelse-Værslev tværtimod var en forudsætning for Høng-Tølløse, og det ville man ikke få frem ved bare at skrive "forbindelse med Høng-Tølløse".

Min ambition har altså været, at man i baneartiklen får overblik over, hvilke forbindelser banen har haft gennem tiderne uden at skulle ned i 3-4 underliggende artikler og notere årstal. Men du har en pointe, når vi kommer til de helt store knudepunkter som fx Odense, hvor det godt kan blive så kompliceret, så læseren måske ikke kan udnytte det. Der vil jeg gerne overveje, om det kan gøres enklere, hvis vi sikrer, at overblikket over, hvornår stationens strækninger blev oprettet og nedlagt, findes i artiklen om det pågældende knudepunkt - det er faktisk tilfældet i Odense Banegård for privatbanernes vedkommende, men man kunne tilføje oprettelsen af Svendborgbanen, som også må have været en væsentlig begivenhed i stationens historie. Som du ved, er jeg ikke tilhænger af stationsartikler på nedlagte baner, men artikler om knudepunkterne er relevante, så vi gennem dem kan binde banerne sammen. Derfor har jeg oprettet Grindsted Station.

Venlig hilsen, Beethoven (diskussion) 9. nov 2013, 12:28 (CET)

Vedr. Frederiksværksbanen (Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane, HFHJ), kan jeg oplyse følgende til dit projekt (jeg har ikke nogle gode kildehenvisninger, men har set noget ved selvsyn andet kun hørt omtalt): Engang før 1960 blev strækningen Hillerød-Skævinge flyttet fra nord om Freerslev Hegn (via Harløse Station nær det der nu hedder Ny Harløse) til syd om Freerslev Hegn via Gørløse.

Af den gamle (nedlagte) forbindelse over Harløse er følgende tilbage: Mellem Hillerød Station og Frederiksgade er banestrækningen nu en grusbelagt sti (G). Mellem Frederiksgade og Slangerupgade er banestrækningen delvist forsvundet ind i et parkeringshus, men der er en asfalteret sti udenom (A). Mellem Slangerupgade i Hillerød og Freerslev Hegn er den gamle jernbane asfalteret (A), og der er lavet viadukter og broer ved krydsning af nye store veje. Hele stykket fra Hillerød Station til Freerslev Hegn hedder "Banestien". Formelle kilder om denne del kan nok findes på alm. landkort og i kommunale lokalplaner. Stykket fra Hillerød Station til parkeringshuset var et industrisidespor indtil for relativt få år siden, men var så lidt befærdet at mange brugte det som gangsti alligevel (altså sveller og skinner, ikke officielt adgang for fodgængere), men nu er det så meget en officiel sti uden sveller (bortset fra dem der er brugt som kantpynt!) at der i de seneste måneder har været avisdebat om ekspropriation af en stump af nogle haver for at lave en sidesti.

På vej langs skovbrynet i Freerslev Hegn er banen blevet til en ridesti (blød jord, vanskeligt fremkommelig uden hest). Mellem Freerslev Hegn og Skævinge er der næsten ingen spor i landskabet, dog er der et enkelt sted noget der ligner en stump banedæmning midt ude på en mark. Fra Skævinge til Hundested er der stadig en aktiv jernbane (forbundet til Hillerød via Gørløse).

Håber det kan bruges til noget: Jbohmdk (diskussion) 25. dec 2013, 23:19 (CET)

Mange tak for din interesse for mit projekt og for de gode oplysninger. Jeg vil i nær fremtid få dem lagt ind i artiklerne, selvom jeg ikke kommer ud og fotografere på strækningen lige foreløbig.

Beethoven (diskussion) 27. dec 2013, 09:26 (CET)

		Den Originale Barnstar
		Stor tak for din indsats om småbyer mm. relateret til nedlagte jernbaner. Arne (Amjaabc) (diskussion) 27. jan 2014, 16:17 (CET)

Tusind tak, det luner! Beethoven (diskussion) 27. jan 2014, 17:20 (CET)

Hej. Jeg kan se du ikke har fået en global konto - se Speciel:CentralAuth/Beethoven. Du kan aktivere det i Indstillinger. Bagefter kan du hængte de konti, som er dine, fra andre wiki'er sammen, så det bliver samme konto. Du kan tjekke status med Speciel:MergeAccount. Fordelen er du kan komme til andre wiki'er, herunder Wikidata og Commons, uden at skal logge ind igen. Og på tidspunkt skal alle konti være globale. Hvis du vil være sikker på at du beholder samme brugernavn, så gør det nu. --Steen Th (diskussion) 24. sep 2014, 23:13 (CEST)

Hej Beethoven

Siden med sjove stavefejl du foreslår på din brugerside har skam eksisteret i flere år: Wikipedia:Wikiblomster. Der finder du alt fra skibe der blev sunket til et sommerland 23 km øst for Grenaa... --Dannebrog Spy (diskussion) 1. dec 2014, 12:51 (CET)

Som tak for at du lavede en anstændig konklusion på Landsbybrønden:Endegyldig wikipedia-definition af Sønderjylland så der nu kan arbejdes videre og henvises til en vedtaget definition på dawiki. Du løste en gordisk knude! :-) Venlig hilsen --Hubertus (diskussion) 4. dec 2014, 18:14 (CET)

Tusind tak! Beethoven (diskussion) 4. dec 2014, 18:23 (CET)

Hej Beethoven. Jeg har fjernet din redigering i WP:Stilmanual, da jeg ikke kan se hvorfra du finder konsensus for den ændring du lavede, og det virker som en stor ændring du foretog. Kan du eventuelt oplyse diskussionen hvori der er fundet konsensus for ændringen. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. feb 2015, 11:40 (CET)

Vi havde en meget lang diskussion om de ting på Landsbybrønden i oktober-november 2013. Jeg kan henvise til mit eget indlæg, hvor jeg forsvarede Stilmanualens disposition og gav udtryk for de samme synspunkter, som jeg nu har udmøntet i en rettelse til Stilmanualen: Wikipedia:Landsbybrønden/Referencer/Henvisninger/Kilder._Hvad_skal_det_hedde?#Bevar_Stilmanualens_disposition Det indlæg var der faktisk ikke nogen, der opponerede mod. Diskussionen mundede ud i, at der ikke blev ændret i Stilmanualen, så der er "Noter" stadig den anbefalede overskrift. Jeg bringer egentlig bare resten af artiklen i overensstemmelse hermed foruden at jeg giver en sproglig vejledning om valg af overskrift - for det er jo ikke kun et spørgsmål om konsensus, men også om retskrivning og ordenes betydning. Og jeg tror ikke der er konsensus om at vi skal have en Stilmanual, der er selvmodsigende!

I øvrigt var jeg provokeret af, at Bruger:Kontoreg genåbnede den gamle diskussion ved at indsnige en lille fremhævelse af "Referencer", som han åbenbart foretrækker.

Mvh. Beethoven (diskussion) 5. feb 2015, 12:36 (CET)

Jeg husker ikke præcist om der blev opponeret mod dig, jeg husker bare at jeg ikke gjorde. Jeg er nemlig også at den overbevisning at referencer er mere korrekt i den forbindelse hvor det oftest bruges, nemlig som reference. Vi er enige om at der er forskel på "en note" og "en reference", men vi er åbenbart ikke helt enige om placeringen af de to. Jeg mener jo ikke at "noter" kan erstatte "referencer", da det er to forskellige ting. Det ene (note) er "en forklarende bemærkning til et punkt i en tekst", det andet (reference) er en reference til hvorfra man har den givne oplysning - altså ikke en forklarende bemærkning. Som du også ser i afstemningen nedenfor, var der mange der hældte til brugen af "referencer", hvorfor det bør fremgå i stilmanualen. Men inden du ændrer mere i stilmanualen kan du jo eventuelt tage diskussionen op igen på landsbybrønden, ellers bør den nok holdes som den er nu. Selvom det da altid er dejligt at der tages initiativ til at rette i stilmanualen :) mvh Tøndemageren (diskussion) 5. feb 2015, 13:26 (CET)

Vær venlig ikke at udbrede "Eksterne kilder/henvisninger" yderligere, det hedder det ikke i stilmanualen. 87.49.45.156 18. maj 2021, 13:08 (CEST) Igen, skriv afsnit som i stilmanualen. 87.49.45.156 19. maj 2021, 02:05 (CEST)[svar]

I'm the user Beethoven from the Spanish, Catalan and German Wikipedia, the Catalan Wikiquotes, the Spanish Wiktionary and the Wikimedia Commons account. I named myself Beethoven because when I was 10 years old I started learning piano (still today) and I loved classical music; even some school friends named be Beethoven at that time. I joined Wikipedia in July 2005 when I was 12 years old, becoming the youngest contributor at that time. I soon gained pretty recognition because of my young age and my colaborations with lots of others users and Spanish Wikipedia Administrators; I even presented my candidature for becoming an Administrator when I was in high school... Now I don't contribute as often as I did because university and other projects, but my contributions can be seen nowadays in lots of articles in both Spanish and Catalan Wikipedias and my images in Commons are used in Wikipedias of all languages.

I talk to you because I just recieved a worryiing email telling me that my account name (Beethoven) will be changed because "someone" (you) wants it. I don't know why you want it and why you have the right to have the account name that has been with me for almost all my life... so before talking to Administrators, I would kindly ask you if you could not take out this account name from me. I don't know how you did it, but if you could stop it It would mean a lot to me. Now I'm 22 years old and after 10 years using Beethoven in all Wikipedias I can't imagine having to say goodbye to it, I would be so grateful if you could reject your global account in favour to me.

Thank you,

My main accounts where you can contact me are here below:
- Spanish: Beethoven
- Catalan: Beethoven

--Beethoven 19. mar 2015, 01:23 (CET)

Hej Beethoven (på da-wiki). Inden du bestemmer dig, skulle du måske lige tage et kik, på disse sider. [[1]], [[2]], [[3]], [[4]], [[5]] og [[6]]. Hvis ingen af jer havde registreret jeres konto globalt, så ville du alligevel have ret til kontoen på grund af dine mange redigeringer. --Savfisk (diskussion) 19. mar 2015, 17:33 (CET)

I would like to add here my official Steward Global Account request:

• https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Username_changes#Beethoven.40global

There I have a detailed version explaining all the facts and circumstances about why I should have the Beethoven global account. If for some reason the danish user (you) read this and what to contact me to solve the situation please contact me. I'm thikning about trying to contact with WMF staff to solve my case, but if you contact me to solve this before it won't be necessary.

--Beethoven 21. mar 2015, 17:30 (CET)

Due to my sister's death March 17th 2015 and my obligation to handle her complex estate, I have been unable to participate in the discussion of these problems with global accounts. I will, of course, abide to any decision made by the Wikimedia Foundation in this case.

The Danish Beethoven (diskussion) 22. mar 2015, 09:34 (CET)

Det gør mig ondt at høre om dit tab. Modtag venligst min kondolence. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 13:24 (CET)

Min kondolence --Zoizit (diskussion) 22. mar 2015, 13:27 (CET)

I'm sorry to hear about that, my condolences.

The reason I contacted to you days ago is because Administrators told me they can't do a change to your user name if you don't accept it. I want to point out I'm not against you at all, is just that after 10 years using Beethoven (more the half of my life) I can't imagine losing it. My childhood in Wikipedia and outside it has been with Beethoven until today.

I'm starting to get the support of the community in the case, but before making it more public I would like to solve it with you. I would like to have my global Beethoven account for the reasons you can read here below in my abstract sended to Stewards:

• Abstract: according to the Wikimedia system a Danish Beethoven user with a single Danish Wikipedia account registered in 2011, can have the right to use my 6 Beethoven accounts of the Spanish, Catalan and German Wikipedias, the Catalan Wikiquote, the Spanish Wiktionary and the Commons registered in 2005. Both users have almost the same number of contributions. How is this even possible?

Here is my Steward formal request

Thanks for your attention Danish Beethoven,

--Beethoven 22. mar 2015, 16:04 (CET)

Hi, Catalan Beethoven. It is not correct that I only have a single wiki-account, but you could not know that. I am also active on Commons, where the user Beethoven9 with more than 4.800 uploads is also me! When I joined Commons, the name Beethoven was occupied – by you! – and I took the name Beethoven9 after my favourite symphony.

So I have two global accounts, which have to be merged. If I can have Beethoven9 as my global account, I can leave Beethoven for you. I have informed the steward involved: DerHexer (Talk)

Danish Beethoven (diskussion) 22. mar 2015, 19:38 (CET)

I just have to say thank you very much... Even thought we still have to wait for the Steward response you mentioned, just by doing all of this I can't be more grateful to you. My English is pretty bad, so I don't know if I'm expressing it the right way. Didn't know that you already had a "Beethoven9" account with so much activity. If you could have Beethoven9 as your global account It would be perfect for me.

Anything you want, whenever you want just contact me. Anyway I'm gonna write you again when everything is finished

PS: thanks for calling me catalan Beethoven :P everyone calls me spanish, but I'm more catalan than spanish in real life :) --Beethoven 22. mar 2015, 20:05 (CET)

Hej Beethoven. Du udviser ægte storsind. Tak for det. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 20:35 (CET)

Hi! If Beethoven confirms that the Danish Beethoven9 can be moved to a temporary name, I can immediately rename the Danish Beethoven to Beethoven9 and delete the global account so that the Catalan Beethoven can create a global account for himself. Cheers, DerHexer (diskussion) 22. mar 2015, 21:38 (CET)

That is OK. Danish Beethoven (diskussion) 23. mar 2015, 09:02 (CET)

Done, please merge your accounts by submitting your password on Special:MergeAccount. The Catalan Beethoven will create the global Beethoven account now. Cheers, DerHexer (diskussion) 23. mar 2015, 11:53 (CET)

Hi! I'm the Catalan Beethoven, and I already have my global account :) Just wanted to say again tusind tak to you. It means a lot to me hat I can keep using my Beethoven user name, I'm so happy. Since you have been so comprehensive and nice with me, I wanted to say you that whenever you need help with translating articles or whatever related with Spanish or Catalan languages, Spain, Catalonia or Barcelona... just ask me! Best regards ;) --Beethoven (diskussion) 23. mar 2015, 23:06 (CET)

Thank you for your kind greetings and your redirect at da-wiki. Congratulations with your global account! – Beethoven9 (diskussion) 24. mar 2015, 10:33 (CET)

Hej Beethoven9. Jeg har ladet mig fortælle, at du er specialist i jernbaner. Vil du kigge på Bindeballe Station og se, om du kan gøre artiklen bedre? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 10. dec 2015, 19:11 (CET)

Hej Beethoven9. Jeg ville bare lige fortælle dig at vi har en Wikipedia chat hvis det kunne interessere dig. Der sidder næsten altid andre Wikipedianere samt Administratorer. På chatten skal du spørge om hjælp eller bare sidde og hyggesnak med de andre :-) - Hvis du har en IRC klient installeret så som f.eks. ChatZilla, så kan du bare tryk her: #wikipedia-da, men hvis du ikke har det, så kan du bare bruge denne hjemmeside. Du kan læse mere omkring chatten her på Hjælp:Chat. Vi glæder og til at se dig derinde! --Simeon Dahl ^{(diskussion, bidrag)} 19. jan 2016, 11:24 (CET)

Hej Beethoven

Jeg kan se du har rettet i Assensbanen, hvilket jo er fremragende! :-) Jeg er selv igang med at udvide artiklen betragteligt og tænkte, at hvis du også er igang, skulle vi måske slå os sammen om det?

Du kan se hvor langt jeg er kommet her: Bruger:Thuecl/Assensbanen

--Bruger:Thuecl

• Hej, Thue, det ser godt ud med al den historie du kan bidrage med - der har mit bidrag været ret beskedent. Mit standardkoncept fra de mange baneartikler, jeg efterhånden har redigeret, kan du fx se i Bogensebanen. Det jeg mangler at lave i Assensbanen er, at når jeg engang har rekognosceret den på skinnecykel eller til fods og taget billeder af bevarede stationer og banetracé, tilføjer jeg et stationsgalleri og et galleri med bevaret banetracé.

• Et enkelt råd vil jeg give dig: jeg synes ikke det er en god ide at placere standsningsstederne i en tabel. Hvor det er gjort, har jeg erstattet tabelformen med listeformen, hvor man bedre kan håndtere, at der nogen steder kun er 5 ord at skrive, andre steder 5 linjer. Og koordinaterne i tabellen bliver overflødige når jeg kommer med stationsbillederne, som selvfølgelig har koordinater.

• Du kan roligt arbejde videre. Skriv endelig igen, hvis der er noget vi skal drøfte for i fællesskab at få det bedste ud af den artikel. God arbejdslyst!

Beethoven9 (diskussion) 25. jan 2016, 08:23 (CET)

Jeg har et par kommentarer:

• Jeg er enig i at standsningsstederne ikke skal være en tabel. Hvis du kan få samlet flere oplysninger om standsningsstederne er bedre at oprette artikler til dem.
• Strækningsdata - de hører til en infoboks. {{Infoboks jernbanestrækning}} findes til det. Og kunne udvides med flere felter. Mindre ting: nedlæggelsen har hjemmel i lov fra 1966 - der er en kilde den nuværende artikel.

Eller der rart at få udbygget strækningsartiklerne. --Steen Th (diskussion) 25. jan 2016, 10:22 (CET)

Tak for jeres inputs!

* Standsningsstederne puttede jeg i en tabel fordi jeg synes det giver det bedste overblik. Enig i at den ikke er køn! ;-) Men der skal naturligvis være en ensartethed, så jeg hiver dem ud af tabellen, lader dog koordinaterne være til du kommer med billeder og koordinater Beethoven! :-)

* Strækningsdata - jeg var ikke klar over der var en skabelon, måden jeg har opstillet det på er tyvstjålet fra en anden jernbaneartikel. Prøver at komme i tanke om hvilken, for den skal jo så også rettes...

* Loven om nedlæggelse: Jeg er OBS på det og skal naturligvis nok sørge for at linket bliver ved med at eksistere, den dag jeg testede det, virkede det godt nok ikke, men efterfølgende fandt jeg ud af, at det faldt sammen med et angreb på Folketingets hjemmeside.

Jeg arbejder videre! :-)

De bedste hilsner --Thuecl (diskussion) 25. jan 2016, 12:01 (CET)

Hej. Jeg har set at reflist mangler på mange sogne - det bør kunne klares med bot, så vi ikke skal rette et par tusind artikler manuelt. Sognekort er allerede i wikidata - det er et spørgsmål om at koden for infoboksen viser det istedet for at manuelt at indsætte det. --Steen Th (diskussion) 24. mar 2016, 21:28 (CET)

Det lyder godt, hvis det kan automatiseres. Men jeg har set, at sognekortene ikke findes for hele landet, de mangler for Region Nordjylland og Midtjylland og dele af Hovedstaden. Mvh. Beethoven9 (diskussion) 25. mar 2016, 12:21 (CET)

Jep der mangler kort. Jeg fiskede de kort fra den tyske wikipedia og importeret til wikidata. Der ser ud til det ikke har flyttet der siden jeg kiggede på det sidst. Jeg har ændret {{Infoboks sogn}} til at vise det. Jeg kigger på billedtekst senere. --Steen Th (diskussion) 25. mar 2016, 17:29 (CET)

Hej Steen, den Infoboks sogn er alt for bred i udskrift. Beethoven9 (diskussion) 4. jun 2016, 19:22 (CEST)

I denne redigering fjerner du kilden til, at han stammer fra Morud. Bør sådanne oplysninger da ikke have en kilde? Grunden til, at referencen var indsat er nemlig pga. tilhørsforholdet til byen og har ikke således noget med parforholdet at gøre :-).
- Sarrus (d • b) d. 28. okt 2016, 23:52 (CEST)

I artiklen Dan Jørgensen, som der er linket til fra artiklen Morud, står der at han er opvokset i Morud, så det er kilden! I sådanne afsnit om "berømte bysbørn" er der sjældent andre henvisninger end et internt link til personartiklen. Det er meget praktisk, at vi med interne links ikke behøver at have henvisningen begge steder, og jeg synes den historie er irrelevant i byartiklen, men meget relevant i personartiklen, hvor den ikke fandtes.

Venlig hilsen Beethoven9 (diskussion) 29. okt 2016, 00:20 (CEST)

Det er et generelt princip på Wikipedia, at andre Wikipediaartikler kan ikke bruges som kildehenvisning (man kan ikke være en kilde til sig selv) og der er ikke i Dan Jørgensen en reference ved påstanden om, at han er opvokset i Morud. Har ikke tjekket om det står i nogen af de eksisterende referencer, men der henvises som sagt ikke til nogen reference i det afsnit, hvor påstanden står.

At det åbenbart ikke er praksis at have kilder på bysbørnsoversigter kan være en forglemmelse. På en hjemmeside, der kan redigeres af alle, bør der være henvisninger til pålidelige og neutrale kilder på alle påstande, der kan drages tvivl om. Især om levende personer. Og de kildehenvisninger bør så vidt muligt være, hvor påstanden er, så man ikke skal igennem flere Wikipediaartikler, for at få det dokumenteret.
- Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 00:53 (CEST)

Der er ikke noget, der kører i ring her. Dan Jørgensen er kilde til oplysningen i Morud, punktum. Men hvis du mener at der ikke hidtil har været belæg i Dan Jørgensen for påstanden om at han er opvokset i Morud, så må du være meget tilfreds med, at jeg netop har indsat en kilde til den påstand!

Beethoven9 (diskussion) 29. okt 2016, 08:34 (CEST)

@Sarrus: Det er uønskeligt med alt for mange kilder til uomstridte oplysninger. Kilder bør efter min mening bruges, hvis der kan være tvivl om spørgsmålet, eller hvis der er relevant yderligere læsning om emnet, som ikke passer ind i artiklen. Wikipedia:Kildeangivelser er ikke særligt klar i mælet, men: "Behovet for kildeangivelser er særligt stort, når der skrives om meninger og holdninger, som er knyttet til et emne.". Man kunne også vende udsagnet om og sige "Behovet for kildeangivelser er ikke særligt stort, når der skrives om fakts, som ikke er omstridte, eller er let verificerbare.". Efter min mening kunne man passende skrive dette ind i normen. Alt i alt en diskussion, der passer bedre på Landsbybrønden. --Madglad (diskussion) 29. okt 2016, 08:39 (CEST)

@Beethoven9: Tag du det nu bare helt roligt. Jeg undrede mig bare over, at du fjernede en kilde, når nu vi ikke plejer at fjerne kilder, men at påsætte dem. Lad os slutte debatten her. Du kan dog evt. se, hvad jeg skriver om kilder nedenfor.

@Madglad: Nu er sagen jo den, at Wikipedia kan redigeres af alle, og dermed kan man i princippet ikke stole på en eneste oplysning på Wikipedia, hvilket også fremgår af Wikipedia:Generelle forbehold, som der linkes til nederst på alle sider. For at Wikipedia kan bruges som et opslagsværk, hvor man kan stole på oplysningerne, er henvisninger til pålidelige, neutrale og uafhængige kilder en absolut nødvendighed, omend der er nogle oplysninger det er mere påkrævet med en kilde til end andre. Nu er sagen her ikke at jeg havde påsat en {{km}}, for at få en en anden til at indsætte en kilde, men at en anden bruger havde fjernet en kilde, jeg havde påsat, hvilket ikke burde være nødvendigt. En oplysninger er netop kun verificerbar, hvis der er indsat en kilde. Det må være skribenternes opgave at lede efter kilder, ikke læsernes. Den oprindelige henvendelse skyldtes som nævnt bare undren. Lad evt. yderligere debat fortsætte et andet sted.
- Sarrus (d • b) d. 29. okt 2016, 09:54 (CEST)

Jeg deler den op fordi jeg vil udvide det. Det bliver et for langt artikel i et. Og desuden var det 3 selvstandige baner i starten. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 5. nov 2016, 19:30 (CET)

Det passer jo ikke - det var ét selskab, hvor de 3 baner havde rigtig mange fællestræk: smalspor, administration mv. Du laver hærværk! Beethoven9 (diskussion) 5. nov 2016, 19:33 (CET)

Det var tre selskabe der senere først fuserede i et selskab. De ophørte i forskællige tider. Hvert bane vil jeg udbygge til fulde artikler. Ja der vil være noget der er det sammen for de fælles artikler, men kald det venligst ikke herværk. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 5. nov 2016, 19:36 (CET)

Det ER hærværk, når man laver så gennemgribende ændringer uden at diskutere det først! Beethoven9 (diskussion) 5. nov 2016, 19:42 (CET)

Det var måske lidt overilet at splitte den inden alt udvidelsesmaterialet var klar, men som det blev nævnt startede de ud hver for sig, så hvis der er materiale nok til en artikel til hver, så er det vel smartest med en artikel om hver bane, og en samlet over slutselskabet med link til de uddybende artikler. Det er til gengæld lige en tand voldsomt at kalde det hærværk at splitte den. Vrenak (diskussion) 5. nov 2016, 19:48 (CET)

Man kunne have startet med at oprette de fire uddybende artikler for at undgå misforståelser. Under alle omstændigheder synes jeg at diskussion af andre emner end redigeringskrigen skal fortsætte på Diskussion:De Bornholmske Jernbaner. --Madglad (diskussion) 5. nov 2016, 19:56 (CET)

Hej

Der er jo ingen der ved hvad "Bramsen et al. s. 100" referer til, derfor havde jeg indsat hele titel med mere. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. nov 2016, 19:04 (CET)

Se evt. denne diskussion, jeg kunne forestille du har en mening om dette. mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 10:19 (CET)

Hej Beethoven9. Som du kan se, har jeg nedklassificeret artiklen igen. Jeg har lavet en liste over oplysninger, som mangler. Meget af det kan nok findes i jernbanehistoriske bøger. Hvis der findes en jernbanestat fra mellemkrigstiden, kan der utvivlsomt suppleres med oplysninger derfra. Min nedklassificering er ikke udtryk for utilfredshed med dit arbejde generelt, men i dette tilfælde synes jeg, at din vurdering er forkert. Jeg håber, at du ikke tager det ilde op. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. jan 2017, 12:16 (CET)

PS: "jernbanestat" - den findes: Danmarks Jernbaner I-II, red. Martin Buch og C.I.Gomard (fra 1933). Rmir2 (diskussion) 25. jan 2017, 12:28 (CET)

Hej Beethoven9. Sig mig engang, hvor mener du, at grænsen går for hvornår en artikel rykker op fra Stub til Start og hvornår fra Start til B? Jeg har fået at vide af Rmir2, og jeg mener, at andre også deler den mening, at en artikel er en stub, når den er mindre end 3000 bytes, den er "Start", når den er ca. mellem 3.000 og 10.000 bytes. Men du har åbenbart en meget lavere grænse for, hvornår en artikel kan klassificeres som B. Jeg har ikke sat flueben i "Overvåg denne side" ved alle artikler, som jeg klassificerer. Jeg har klassificeret fra A til H (er i gang med H) i Jernbaneprojektet. Jeg så tilfældigt, at du havde ændret klassificeringen af Horsens Station fra Start til B, selv om artiklen kun fyldte godt 4.000 bytes. Og nu så jeg, at du også har gjort det med De Bornholmske Jernbaner, som fylder 4.481 bytes. Kan vi blive enige om, hvor grænsen går? Det er spild af tid, hvis jeg klassificerer efter nogle grænser, som ligger langt over de grænser, som du klassificerer efter. Mvh. --EileenSanda (diskussion) 25. jan 2017, 13:05 (CET)

Hej igen Beethoven9. Jeg håber ikke, at du tager det ilde op, det jeg skrev her. Hvis man ser på siden Wikipedia:Projekter/Kvalitetsvurdering, så står der jo ikke et eneste ord om størrelsen i bytes, i forhold til kvalitetsvurdering af artikler, bytes er mere en kvantitativ end kvalitativ vurdering, dog bør vi absolut tænke på kvalitet også, når vi vurderer. Jeg kan se, at du har arbejdet rigtig meget med projektet, og det har jeg ikke, jo ret meget med skabeloner og moduler på et tidspunkt, men ikke så meget med oprettelse og udvidelse af artikler. Det kan godt være, at vi skal revurdere det der med antal bytes. Jeg så bare, at der var rigtig mange artikler i projektet, som slet ikke var blevet vurderet, og jeg mener, at det er vigtigt at få dem vurderet, specielt vigtigt at finde frem til B-artiklerne, så de på et tidspunkt kan forbedres endu mere og indstilles til lovende eller god artikel. Mvh. EileenSanda (diskussion) 26. jan 2017, 08:23 (CET)

Eileen, mange tak for dit sidste indlæg. Jeg var ved at skrive et svar, der går i samme retning som du er nået frem til. Kvalitet kan ikke måles i kvantitet, det er to forskellige begreber. Hvis man måler kvalitet i antal bytes, tager man jo ikke højde for at et leksikon skal indeholde både stort og småt, hvilket indebærer at den perfekte artikel kan være lang eller kort. Det kan ikke være rigtigt, at den korte artikel skal pumpes op med anekdoter og andet lidet notabelt stof for at få en hæderlig kvalitetsrating. Og hvem vil skrive de tynde artikler, hvis de automatisk får dumpekarakter?

Som jeg skriver på min brugerside er jeg minimalist, der "strammer teksten op, hvor jeg kan: fjerner gentagelser, finder kortere formuleringer, bruger anerkendte forkortelser og fjerner stub-skabeloner, der ikke længere er relevante". Det synes jeg læseren er bedst tjent med, men det bliver jo straffet, hvis kvalitet skal måles i bytes.

Du har ret i at vurderingsskalaen ikke indeholder bytes-grænser, men kun kvalitative kriterier. Fx er en Start-artikel kendetegnet ved at have "mange svage områder". Det kunne jeg ikke få til at stemme med de artikler om nedlagte baner, som jeg gennem 5 år har samlet fotos og kilder til, mangedoblet i omfang og senest foretaget en omfattende finpudsningsrunde på.

Eileen, jeg synes du skal fortsætte med dit klassificeringsarbejde, men overlade artikler om nedlagte jernbaner til mig, fordi jeg kender kildematerialet og ved hvilke udvidelsesmuligheder der er. De artikler falder i 3 grupper:

1. 72 artikler, som er "færdige" fra min hånd. Dem vil jeg tillade mig at putte i klasse B.

2. 13 artikler, som jeg ikke er færdig med. Dem kan vi foreløbig lade stå i klasse Start.

3. Havnebaner eller omlagte banetracéer, der ikke har egne artikler, men er behandlet under eksisterende stationer eller strækninger. Selvom jeg mener at de nedlagte strækninger er behandlet udtømmende, er det ikke sikkert at resten af artiklen er til klasse B, så det må være en konkret vurdering af hver enkelt artikel.

Rmir2, du har fat i en af de sidstnævnte artikler, Horsens Station. Du mener at omtalen af havnebanen er meget kort, men jeg er bange for at vi ikke har kilder til mere. Du har lavet en udmærket huskeliste. Hvis alt det bliver gjort, ryger artiklen helt til tops som "fremragende", men du skal huske, at vi taler om klasse B, som ligger i den nederste del af skalaen og "kan...have huller eller mangle elementer eller henvisninger". Jeg vil opfordre dig til selv at lave en stationsartikel efter din huskeliste. Det kunne måske inspirere andre projektdeltagere til at gøre noget ved de stationsartikler, der ofte er meget tynde. Jeg kommer ikke til det før jeg er færdig med mine igangværende projekter om nedlagte baner og byerne ved dem.

Venlig hilsen til jer begge og tak for jeres interesse, Beethoven9 (diskussion) 26. jan 2017, 11:39 (CET)

Kære Beethoven9, tak for svaret. Jeg har nu ikke tænkt på Start-artikler som "dumpekarakter", men ok, hvis det er sådan du ser på det. Jeg skal tænke mere over det og ikke være så konsekvent med antal bytes i bedømmelsen fremover men også se på, om der er kilder, om teksten er opdelt i afsnit, om der er infoboks osv. Hvordan ville du f.eks. bedømme Kolding Station? Der er kun 4000 bytes, så det ville være en Start-artiklen ud fra det alene, men der er en lille indledning, en infoboks med billede, der er et kort, der er oversigt over foregående og efterfølgende stationer, der er et historieafsnit med tre underafsnit, og så er der også en note (kilde) og to "Eksterne kilder/henvisninger". Jeg ved det ikke, men det ser da umiddelbart ud til at være en rimelig oplysende artikel, selv om den kun fylder 4.000 bytes. Hvad mener du Rmir2? Kan man klassificere den som B, eller er det kun en Start-artikel? "B" siger om "Læsers oplevelse": "Nyttig for rigtig mange, men ikke alle, læsere. En tilfældig læser som støder på artiklen vil efter en gennemlæsning føle at vedkommende forstår emnet godt, men en seriøs studerende eller forsker på området vil muligvis ikke finde materialet tilstrækkeligt". Mvh. --EileenSanda (diskussion) 26. jan 2017, 12:36 (CET)

Selv om man ikke automatisk kan sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet, er der en vis sammenhæng. I takt med, at den huskeliste, jeg har lavet, bliver opfyldt, vil artikler (denne eller andre) automatisk vokse i omfang og kvalitetsniveau. Derfor mener jeg, at de generelle retningslinjer stort set vil holde, også selvom det kan være svært at skaffe informationen. Jeg har ovenfor angivet en kilde, som jeg tror vil kunne levere meget af den efterlyste information. Mere kan sikkert findes forskellige steder. Der findes et stort antal jernbanehistoriske skrifter, som utvivlsomt vil kunne supplere med informationer, men man søger undertiden "i blinde" og der skal lidt held til. Alligevel synes jeg ikke, at vi skal gå på kompromis med ambitionerne. I tilfældet Kolding Station er den efter min vurdering på start-niveau. Jeg har ikke lavet så meget om bygninger (slet ikke jernbanestationer), men fx Hirschholm Slot bedømmer jeg har nået B-niveau men ikke lovende niveau. Så har i et indtryk af de krav, jeg ville stille til mig selv. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 26. jan 2017, 13:24 (CET)

Fin artikel om Hirschholm Slot, men der er du jo også begunstiget af at have meget litteratur. Det er vi desværre ikke på statsbaneområdet. Der er skrevet fyldige monografier om næsten alle danske privatbaner, men meget lidt litteratur om statsbanestrækninger og -stationer. Jeg har ladet mig fortælle, at det er fordi DSB's arkiver ligger hulter til bulter i papkasser, som ingen har overblik over. Så for de fleste statsbanestationer vil det være nærmest umuligt at opfylde din huskeliste fuldtud. Det kan du også overbevise dig om ved at læse den eneste statsbanestationsartikel, der har fået LA-status: Nørreport Station. 6 af dine punkter er relevante her, men kun opfyldt halvt, fordi den historiske del mangler. Den eneste privatbanestationsartikel med LA-status er Hadsund Nord Station. Højest 2 af dine punkter er opfyldt her, og artiklen skulle ifølge jeres bytes-kriterium være i klasse Start! Det er også meget sigende, at de eneste 2 FA-artikler på jernbaneprojektet handler om IC4, som jo er nutidshistorie, hvor man kunne hente massevis af kilder på nettet.

Vores vurderingsskala har tydeligvis generel gyldighed, så alle artikler i princippet kan opnå topkvalitet, hvis man trin for trin følger anvisningerne. Jeres bytes-kriterium dur ikke fordi det på forhånd bortdømmer alle artikler om små emner. Nu er I ved at bortdømme statsbanestationer ved at stille utopiske krav så de i al fremtid vil være fastlåst i klasse Start! Det kan undgås ved at sænke ambitionsniveauet til det mulige for sådanne kategorier med tyndt kildegrundlag.

Eileen, tak for din positive omtale af Kolding Station! Her og i Horsens Station og en halv snes andre artikler har jeg omgået manglen på direkte kilder ved at tilføje lidt stof fra privatbane- og havnebanelitteraturen. I lyset af hvad der er muligt synes jeg bestemt at disse artikler er på B-niveau. Og som du også nævner 26. januar, er det vigtigt at finde frem til B-artikler, der kan gå videre i systemet. Et vækstlag af B-artikler kan måske friste nogen til ligesom Søren i Hadsund at gå på lokalarkivet og finde det stof om den lokale station, der skal til for at begrunde en LA-nominering.

Beethoven9 (diskussion) 29. jan 2017, 10:39 (CET)

Ja, den artikel du nævner, ligger lige under 10.000 bytes, jeg mener jeg ville have sagt B, men helt firkantet ville den være Start, som du siger, efter bytes-kriterierne. Ja, jeg synes også at 10.000 bytes er ret højt sat. Og flere gange har jeg også tænkt, at 3.000 bytes er ret højt sat til Start, ofte passer det godt, men jeg synes også at jeg ser artikler der er f.eks. 2.500 bytes og burde kunne opfylde Start-kriterierne. Men jeg har da fundet frem til ret mange B-artikler ved denne gennemgang. Jeg mener, at der kun var ca. 10-20 B-artikler, da jeg gik i gang med at vurdere artiklerne, og nu er der 89. Men der kunne sikkert være endnu flere, hvis der blev gjort, som du foreslår, at vi tager hensyn til om der kan findes kilder til artiklen, om det er sandsynligt, at artiklen vil kunne udbygges mere osv. Jeg er kommet til L. Mvh. EileenSanda (diskussion) 29. jan 2017, 11:11 (CET)

Jeg har tidligere nævnt en kilde: Danmarks Jernbaner I-II, red. Martin Buch og C.I.Gomard (fra 1933). Den kan hjembestilles via et bibliotek. Desværre har jeg ikke noget fyldestgårende overblik over jernbanelitteratur, men fx i bogen om Kystbanen findes en del (nu ældre) oplysninger om billetsalg. Spredte oplysninger om personale findes også i Jyske Byer og deres Mænd (10 bind), Fynske Byer og deres Mænd og Danske Byer og deres Mænd fra 1917 (min oldefar var stationsforstander og er omtalt i den) og du kan bruge litteraturlisten i Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; ISBN 87-89104-00-5 til at finde yderligere litteratur. Desuden vil en bibliotekar da kunne hjælpe dig (det er det, de er der for - især læsesalsbibliotekarer er dygtige). Så jeg tror, at der findes meget mere, end man umiddelbart skulle tro. Så hvis du orker, er der en hel del at tage fat på. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 29. jan 2017, 11:28 (CET)

Privatbanelitteraturen svælger i stationspersonale med billeder og anekdoter, men det stof har jeg aldrig brugt, for jeg mener – med al respekt for din oldefar – at der skal meget til for at en stationsforstander er notabel. Så det bør ikke indgå i vores ambitionsniveau, at der fx skal være en liste over stationsforstandere – dermed kan vi måske fjerne et punkt fra din huskeliste.

Som nævnt vil jeg ikke lige nu prioritere et stort arbejde med stationsartikler – slet ikke så længe I slår mig tilbage til Start! :)

Beethoven9 (diskussion) 29. jan 2017, 12:09 (CET)

Meningen er ikke, at vi skal have en beskrivelse af hver stationsforstander men måske netop en liste. Vi har generelt lister over ledere af forskellige institutioner, så jeg synes, at de hører hjemme i artiklerne (og det har ikke noget med familien at gøre at jeg mener det). Desuden synes jeg ikke, at jeg slår dig tilbage til start, tværtimod åbner jeg nye veje for at komme videre. Jeg slås selv med at gøre fx artikler om komponister mere omfattende og har lige så mange udfordringer at kæmpe med. Men udfordringer skal overvindes, i det mindste skal forsøget gøres. Rmir2 (diskussion) 29. jan 2017, 12:19 (CET)

Hej Beethoven9. Du fjernede min oplysning om, at Heinrich Wenck skulle være arkitekt, men på artiklen om ham står der: "Stationerne på Slagelse-Værslev-banen (1898): Havrebjerg Station, Løve Station, Høng Station, Gørlev Station, Store Fuglede Station, Jerslev Station, Forsinge Station, Værslev Station (nedrevet)." Så der er åbenbart et problem. Måske har to arkitekter efter tur tegnet en stationsbygning? hilsen Rmir2 (diskussion) 30. jan 2017, 17:40 (CET)

Jeg fandt ud af det ved at kontrollere linket til danskejernbaner.dk. Åbenbart en fejl i artiklen om Wenck. Det retter jeg lige. Rmir2 (diskussion) 30. jan 2017, 17:53 (CET)

Kære Beethoven. Denne redigering er absolut ikke på sin plads. Først og fremmest har du ikke den fjerneste idé om hvad jeg er nervøs for og hvad jeg ikke er nervøs for - så det må du hellere end gerne trække tilbage. Dernæst, hvad din kone oplever og ikke oplever er overhovedet ikke relevant for diskussionen. Yderligere, at kalde det "din stilmanual" er helt forfejlet, og jeg forventer en klar undskyldning for denne udtalelse, da den ikke bare er voldsomt overdreven, den er konfliktskabende og decideret forkert. Årsagen til anmodningen om at starte en ny diskussion på landsbybrønden om emnet, har intet gøre med hvad der er mit og hvad der er dit. Det har KUN noget at gøre med at det må antages at der er en større skare der, der kan følge med i diskussionen. Jeg forbyder dermed ingen at diskussioner på Wikipedia-diskussion:Stilmanual, men jeg opfordrer kraftigt til at tage diskussionen på rette sted. Så for at gøre en lang historie kort, forventer jeg en klar og saglig undskyldning fra din side. mvh Tøndemageren (diskussion) 17. feb 2017, 14:09 (CET)

Hej Beethoven9. Indlæg i diskussioner må ikke flyttes rundt fordi så kan ingen kan holdes styr på det og indlægget flyttes ud af sin sammenhæng. Det er tilladt at flytte indlæg til en arkivside. Du må gerne kopiere et indlæg til en anden diskussion, men så er det vigtigt at forklare dette i den diskussionen den er flyttet til og bruge citationstegn. Husk på du flytter jo også en anden brugers signatur. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 18. feb 2017, 22:34 (CET)

Nu er det altså ikke for at være et dumt svin Savfisk men denne diff er vist ikke helt i tråd med dit indlæg her. De mellemliggende er irrelevante i sammenhængen. Mvh. Vrenak (diskussion) 18. feb 2017, 22:43 (CET)

Man må gerne flytte et indlæg til den korrekte kronologiske placering, det ser du også i andre diskussioner f.eks. på landbybrønden. Jeg flyttede den jo ikke væk fra siden, men gik ud fra at det var en fejl at brugeren havde sat den op i begyndelsen. Hvis du mener jeg tager fejl, synes jeg vil skal fortsætte diskussionen på min disk, så vi ikke forstyrrer Beethoven9. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 18. feb 2017, 22:56 (CET)

Denne diskussion bør rejses i Landsbybrønden, men en one-liner: Der er mig bekendt ingen konsensus om at diskussioner ikke må være hierakisk ordnet isf. kronologisk. --Madglad (diskussion) 19. feb 2017, 10:45 (CET)

(Undskyld Beethoven9) Wikipedia:Politik for diskussionssider#Redigering af andres indlæg: Diskussioner skal foregå samlet, ligesom man på de enkelte diskussionssider går kronologisk frem oppefra og ned. Det er derfor tilladt at flytte fejlplacerede indlæg til rette side og placering for at sikre sammenhæng og overblik. --Cgt (diskussion) 19. feb 2017, 10:50 (CET)

Fejlplacerede indlæg kan flyttes ja, men undertegnets indlæg er IKKE fejlplaceret og skal derfor ikke flyttes. Indlægget går på en brugers ageren og en opfordring om en undskyldning, ikke om det emne der er i diskussionen hvortil indlægget er flyttet. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. feb 2017, 16:08 (CET)

Hej Beethoven9. Først og fremmest så skal du have et tak for din indsats på wikipedia, og særligt for dine forbedringer på forskellige by- og landsbyartikler de seneste måneder. Jeg har dog bemærket, at du anvender en noget anden inddeling, end andre byartikler, og jeg har derfor rettet flere til. Vil du ikke tage et kig på denne side som udstikker retningslinjer for by-artikler. Jeg er klar over at "Stikord til beskrivelser af tidligere købstæder" er ment på større byer, og derfor ikke er det samme som de mange landsbyer, som jeg kan se du har rettet i. Historieafsnittet kan af gode grunde ikke blive lige så detaljeret, information og "natur og klima" kan være svær at finde og "transport og infrastruktur" består nok mest af nogle få linjer. Jeg mener dog stadig, at man bør tilstræbe nogenlunde samme opbygning. Således er det afsnit, som du har kaldt "faciliteter" i flere artikler, egentlig en sammenblanding af afsnit om uddannelse, kultur og eventuelt erhverv. Mvh. Toxophilus (diskussion) 26. jan 2018, 20:27 (CET)

@Toxophilus: Tak for de pæne ord om min indsats på Wikipedia. Jeg kender godt Rmir2's stikordslister, men vi skal lige gøre os klart, at det er hans private forslag og ikke hverken en norm eller politik eller på anden måde resultat af en konsensus, som vi er forpligtet på. Han betegner det heller ikke selv som en standarddisposition, men kalder det "stikord", og som sådanne er de udmærkede.

Jeg er enig i at vi skal tilstræbe en nogenlunde ensartet opbygning af vores byartikler. Det har jeg faktisk arbejdet på i 6 år. Som du kan se på min brugerside, startede mit arbejde med byartikler i 2012 som biprodukt af et projekt med nedlagte jernbaner, så jeg puttede bare et billede af stationsbygningen og en eventuel banesti samt lidt jernbanehistorie ind. Jeg så hurtigt at de små byartikler krævede et komplet serviceeftersyn med en vis standardisering. Tredie trin blev at udvide dem til komplette afrundede artikler med faciliteter, seværdigheder, erhverv og anden historie end lige jernbanen - fx har jeg gjort Rmir2's ide om at citere originalteksten i Trap 3 til standard. Fjerde trin blev at rejse rundt og tage billeder i byerne, så der er nok at vælge mellem til infoboks og evt. galleri. Lige nu arbejder jeg med et femte trin i ambitionsniveauet: sammenhæng mellem artiklerne med fornuftig fordeling af billeder og tekst mellem byartikel og eventuelle uddybende artikler, der måtte være om sogn, kirke, skole, museum mv.

Jeg har altså de facto en standard, som i hovedtrækkene er udviklet inden Rmir2 fremsatte sine stikord. 240 byartikler har jeg i det store hele "færdigredigeret" efter denne standard. 145 andre lever delvis op til den - det er dem, jeg har redigeret først, men som ikke er blevet opgraderet endnu. Når mit nuværende projekt er afsluttet - formodentlig i 2019 - vil i alt 572 byartikler være redigeret efter samme standard, hovedsageligt tidligere stationsbyer, fordi det jo er affødt af jernbaneprojektet, men med mulighed for at fortsætte med ikke-stationsbyer.

Ingen har undervejs kritiseret min standard som sådan, tværtimod har jeg adskillige gange fået tak for redigeringer. Jeg opfatter det sådan at du heller ikke har noget imod brugen af begrebet "Faciliteter" i artikler om mindre byer. Du har i Kerteminde og Stubbekøbing erstattet det med nogle af Rmir2's stikord, og det er OK med mig, for det kan de artikler godt bære. Men jeg vil fastholde at ved mindre byer skal man ikke erstatte det med 3-4 afsnit, hver med én linje. Der er "Faciliteter" en meget praktisk paraply over de meget forskellige fænomener, man kan komme ud for, og den overskrift håndterer fint at fx skole/børnehave, skole/idrætshal, idrætshal/idrætsforening eller idrætshal/forsamlingshus er flettet sammen og bør omtales sammen og med samme kildehenvisning.

En ting er vi vist uenige om: Jeg foretrækker at placere nutiden forrest i artiklen. Jeg forstår godt logikken i at man fremstiller historien kronologisk og bare ser nutiden som den sidste historiske periode. Men jeg tror at de fleste læsere er mere interesserede i nutiden end i historien. Hvis man tænker på at besøge byen som turist, er man interesseret i seværdighederne. Hvis man tænker på at bosætte sig i byen, er man interesseret i faciliteterne. De afsnit bør frem i starten og ikke gemmes sidst i artiklen. Jeg kan nævne, at J.P. Trap lagde historie-afsnittet sidst i sine købstadsbeskrivelser!

Jeg er meget bevidst om, at min standard er beregnet til mindre byer og at der nok kræves en anden opbygning i artikler om større byer, fx tidligere købstæder. Jeg foreslår derfor en aftale: Du giver mig arbejdsro til at gøre mit projekt færdigt. Til gengæld piller jeg de tidligere købstæder ud af projektet, så jeg ikke kommer i vejen for hvad du og Rmir2 vil gøre ved dem. Det vil passe mig fint, for med min ambition om total gennemgang af artiklen tager det en hel uge at redigere en artikel om bare en lille købstad!

Venlig hilsen, Beethoven9 (diskussion) 28. jan 2018, 13:23 (CET)

Da jeg er blevet inddraget i diskussionen tillader jeg mig en kort kommentar. Mine stikord er ganske rigtigt ment som en tjekliste over emner, som jeg ved normalt vil kunne opfyldes (bl.a. fordi jeg kender en del af de landsdækkende kilder ret godt). Jeg er enig i, at artiklerne som regel langt fra er færdige. Vi befinder os fortsat i en fase, hvor blot det at få indsamlet og indskrevet information (med kilder) er en stor og tidskrævende opgave, og der vil utvivlsomt senere være grundlag for en gennemredigering af alle artiklerne. Jeg værdsætter, at Toxophilus tager hensyn til mine overskrifter, men det vigtigste er indtil videre, at vi bruger stikordslisterne som tjeklister, som alle vil kunne arbejde ud fra. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 28. jan 2018, 13:49 (CET)

Jeg havde den opfattelse, at det var en form generelle for retningslinjer for, hvordan man skulle opbygge byartikler. Det må du undskylde. Jeg kan udmærket se, at det for små landsbyartikler ikke giver mening at have fire afsnit, med kun én linje tekst i hver, men som du selv skriver, så kan det give mening på købstadsartikler. Det er et imponerende arbejde, du har givet dig i kast med. Fortsat god arbejdslyst :-) Mvh. Toxophilus (diskussion) 28. jan 2018, 17:11 (CET)

Hej Beethoven9. Tak for billedet af Vindkraften i Vind (by). Jeg var der for nogle uger siden, men kunne ikke tage billeder, for der var en veritabel snestorm! Jeg har lige et spørgsmål: Hvorfor ændrede du referencerne samtidig? Den måde, jeg havde sat dem på, giver et ensartet udseende, som vi generelt gerne vil have. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. mar 2018, 17:30 (CEST)

Nåh du kom mig lige i forkøbet. Har rettet dem tilbage.  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 🖖 26. mar 2018, 18:03 (CEST)

Jeg har opfattet det sådan, at det ikke er obligatorisk at bruge de skabeloner. De er sikkert nyttige for begyndere, men det er bestemt ikke nemmere for os andre at vedligeholde links, der er lavet med skabelon. I artikelteksten står de jo ikke velordnet i to kolonner med feltnavn og felttekst, men hulter til bulter over flere linjer, hvor man skal lede efter URL'en. Vedligeholdelse er vores svage punkt, så den bør gøres så nem som muligt. Men jeg skulle have ventet med at ændre de henvisninger til de engang skal linkfixes. Mvh. Beethoven9 (diskussion) 27. mar 2018, 00:35 (CEST)

Du har helt ret i, at det ikke er obligatorisk at bruge skabelonerne, og jeg havde heller ikke reageret, hvis det var nye referencer, du havde oprettet. Dit argument med, at de sikkert er nyttige for begyndere undrer mig, for jeg hører mest, at de netop ikke kan finde ud af dem, og argumentet med vedligeholdsbesvær har jeg ligeledes svært ved at forstå, for skønt man kan ændre i teksten, vil man normalt ikke ændre i en velformet reference - man vil måske fjerne den, hvis man vælger at fjerne tilhørende tekst, eller markere den som død, men det er vist det. Mht. referencelisten nederst er jeg enig i, at når man bruger kolonner ved lister med ganske få referencer, bliver det nemt noget uoverskueligt, men det er en anden sag. Jeg mener dog alt i alt, at det er en ret lille diskussion, som ikke skal skille os. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 27. mar 2018, 08:02 (CEST)

Hej Beethoven

Jeg kan ikke rigtig se hvorfor du mener spilleren Daniel Lundholm ikke er relevant som betalt og professionel spiller i Brabrand IF. Jeg er med på han er studerende og det "kun" er 2 division, men der er jo ikke noget faktuelt forkert i at han er relevant i idræt. Han er vel notabel ift. Fårvangs størrelse, men måske ikke notabel i større sammenhæng. Kashada (diskussion) 4. maj 2018, 14:43 (CEST)[svar]

1 division* Kashada (diskussion) 4. maj 2018, 14:47 (CEST)[svar]

Jeg lagde godt mærke til både indsættelsen og tilbageføringen. Jeg forstår sådan set begge redigeringer. Som du nævner, Kashada, er Fårvang jo ikke nogen specielt stor by, så at have et bysbarn, der er halvprofessionel i 1. division, er vel bemærkelsesværdig deromkring. Beethoven nævnte i tilbageføringen, at Lundholm måske kunne blive notabel senere, men det er noget af en gråzone med spillere fra rækker under Superligaen. Jeg har slået op på transfermarkt.com og fundet frem til, at han har spillet 36 kampe på knapt to sæsoner, hvilket peger på, at han er rimeligt etableret på holdet. Vores uformelle regler siger i øvrigt, at divisionsspillere er notable, hvilket medfører, at vi accepterer artikler om den type spillere. Så derfor mener jeg, at det tipper i retning af at finde Kashadas ændring frem igen. Jeg vil dog gerne lige afvente en kommentar fra Beethoven9. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 4. maj 2018, 16:58 (CEST)[svar]

Som regel omtaler vi kun kendte personer fra en by, hvis der er skrevet en Wikipedia-artikel om dem, og det er et glimrende princip, for så er personens notabilitet vurderet ved oprettelsen af artiklen, og man behøver ikke diskutere den i en sekundær sammenhæng som fx en byartikel.

Hvis artiklen kun består af én linje eller dens indhold ikke har almen interesse, vil den normalt blive slettet straks efter oprettelsen. Det er usundt hvis man kan gå uden om denne test ved at få skrevet en enkelt linje om sig selv i fx en byartikel og bare legitimere det med et rødt link til en personartikel, der måske aldrig bliver skrevet. Hvis det kræver så lidt at blive nævnt på Wikipedia, har enhver indbygger i Fårvang samme ret til det som Daniel, for der er nok ikke nogen af dem, der ikke kan skrives en enkelt linje om! Jeg håber I kan se hvad det vil gøre ved artiklen om Fårvang, hvis bare en brøkdel af byens 1383 indbyggere vil nævnes der, når nu naboen også er blevet det.

Så min holdning er at vi skal have en artikel om personen Daniel Lundholm inden vi kan omtale ham i byartiklen. De "uformelle regler", som Arne henviser til, udelukker ikke at en divisionsfodboldspiller kan være notabel, men vore generelle notabilitetskriterier er jo også gældende. Det kan blive svært at leve op til dem så tidligt i Daniels liv og karriere, men I kan da forsøge. Og sommetider sker der mirakler: Jeg har flere gange indstillet meget tynde artikler til sletning, men så har flere brugere kastet sig over dem for at fylde mere stof på og redde dem.

Beethoven9 (diskussion) 6. maj 2018, 01:05 (CEST)[svar]

Hej!

Forstår meget godt dit eksempel, og har egentlig også været i gang en del med at skaffe de korrekte faktaer om ham, men da jeg ikke er den skarpeste til selve sidernes opsætning, har jeg brugt en skabelon og været ved at udfylde de manglende informationer om ham. Men jeg kan forstå hvad du mener med at det ene skal komme før det andet, og jeg vil bruge tid på at lave hans artikel og afvente hvad hans situation bliver for næste sæson(evt. spørge ham personligt).

Jeg takker for din nyeste/seneste besked, da det giver mig noget mere at forholde mig til og arbejde med, end den første :-)
(Skrev ‎Kashada (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (Brug venligst de 4 tilder: ~~~~)

Som nævnt kan jeg godt se, at han kan være notabel, men jeg er lidt bekymret over, at du antyder et personligt kendskab til ham ("spørge ham personligt"). Det gør, at du ikke er uafhængig nok til at kunne skrive en neutral artikel om ham. Se Wikipedia:Selvbiografier (der også gælder for personer, der har et tæt forhold til et emne). Så jeg bliver nødt til at bede dig om at undlade at skrive om spilleren. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 7. maj 2018, 19:26 (CEST)[svar]

Hej. I denne redigering - Speciel:Diff/9491443 - tilføjet du infoboks og brugte koordinaterne fra kortpositions-kort og fjernede {{coord}}. Problemet at de koordinater, som bruges til visning, ikke fik længde- og bredde-sekunder med. Dvs koordinater i artiklen mistede præcision. Det har du nok ikke været opmærksom på. Men forskellen er på 1,8 km i dette tilfælge - det er ret synlig på et kort - prøv "kort" på hhv din ændring og nuværende rette udgave.

Ellers i fremtiden kan du bruge parameteren "coordinates" - det er brugt i den nuværende udgave, hvor du angiver koordinater med Skabelon:Coord - du kan genbruge brugen af Skabelon:Coord - det eneste, som skal ændres, er display-parameteren. Jeg har også set det i Karleby (Falster), som jeg også har rettet. --Steen Th (diskussion) 8. jun 2018, 16:48 (CEST)

Tak for hjælpen, Steen. Helt enig, vi skal have sekunderne med. Mvh. Beethoven9 (diskussion) 9. jun 2018, 13:07 (CEST)

Fokusmåned januar Fokusmåned februar

Annoncer Flere kvinder på Wiki

Hej, du oprettede kategorien Thomas B. Hejle d. 29. okt 2018. Hvilke artikler ville du putte i den? Den er pt. ikke benyttet og er uden underkategorier. TherasTaneel (diskussion) 9. mar 2019, 04:39 (CET)

Det er en fejl; den skal bare slettes. Beethoven9 (diskussion) 10. mar 2019, 09:26 (CET)

Gjort —Arne (Amjaabc) (diskussion) 10. mar 2019, 13:18 (CET)

Hej. Jeg er bestemt ikke glad for at du har fjernet linket til Boelskov i Hellested Sogn - endda fjern det helt. Det er et stednavn, som skal nævnes! --Steen Th (diskussion) 24. jun 2019, 12:08 (CEST)

Tak Steen, det er altid forfriskende at nogen læser det man skriver.

Hvis Boelskov er en bebyggelse, skal den i hvert fald ikke linke til en frihedskæmper!

Skoven hedder Bolskov i SDFE kortviser, som jeg formoder har den autoriserede stavemåde. Men Boelskov bruges af Kraks kort og lokale klubber som betegnelse for den samme skov. Skal vi så have to linjer med det samme sted og hver sin stavemåde? Det er jo en liste over autoriserede stednavne, og der kan vel kun være én stavemåde, der er autoriseret?

Venlig hilsen, Beethoven9 (diskussion) 24. jun 2019, 14:47 (CEST)

Linket er ret nemt at komme ud over - der er kun at tilføje en parentes med sognes navn til linket.....

Det er ikke nogen dublet med forskellige stavemåde. Stednavne i sogneartiklerne kommer fra stednavneudvalget, som styre listen over autoriserede stednavne. Listen er på deres hjemmeside. Du har kun kigget på de stednavne, som bruges på kort. Men ikke alle stednavne, som vises på kort... Men der findes en Boelskovvej i området. Jeg har en mistanke det er huse ved den vej, som givet navn til vejen. Men jeg gætter ikke, som du gjorde. Det giver fejl. Det kræver opslag i relevante værker for at tjekke det. Så du skal være mere varsom med håndtering af oplysninger. --Steen Th (diskussion) 25. jun 2019, 08:07 (CEST)

Jeg er med på at man bare kan sætte et rødt link til sognet - det har jeg også gjort i lignende tilfælde.

Tak fordi du gør mig opmærksom på stednavneudvalgets hjemmeside. Jeg har checket listen (PDF-versionen), og Boelskov er der ikke! Det rejser spørgsmålet om vores sogneartikler er ajour? I Hellested Sogn er listen med Boelskov kommet ind med en autogenereret artikel fra 2005. Men stednavneudvalgets gældende liste er fra 2013. Jeg kan godt se at det vil være et stort arbejde at kontrollere sogneartiklernes overensstemmelse med den gældende liste. Men når vi som jeg tilfældigt finder en fejl, bør vi kunne rette den.

Beethoven9 (diskussion) 25. jun 2019, 10:45 (CEST)

Hej Beethoven9, jeg kan se, at du arbejder med kommune-infobokse for kommuner mellem 1970 og 2006. Når du får tid, håber jeg, at du også vil tage fat på sognekommuner før 1970. Så vidt, jeg kan se, hersker der forvirring i øjeblikket mht brug af infobokse, og mange kommuner fx Tikøb Kommune og Asminderød-Grønholt Kommune (som jeg begge har bidraget til) mangler helt infoboks. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. sep 2019, 17:57 (CEST)

Du har ret, det er en jungle, som nogen burde skabe orden i. Jeg kører et sommerprojekt med opgradering af 256 artikler om kommuner, der blev berørt af kommunalreformerne. Mange steder har jeg skiftet infoboks til "Infoboks tidligere dansk kommune", fordi jeg vil have mulighed for at bringe et rådhusbillede, og det har nogle af de andre infobokse ikke. Den infoboks bør man også kunne bruge i dine to eksempler, for de er jo også "tidligere", nemlig to af de helt gamle sognekommuner.

For nuværende kommuner er der den infoboks, der hedder "Infoboks dansk kommune", som også har mulighed for billede foruden aktuelt indbyggertal, kommunekode og andet, som ikke er relevant for de nedlagte kommuner. Efter min mening har vi kun brug for de to infobokse (tidligere/nuværende), de andre forvirrer bare.

Nu har jeg trukket sognekommunerne lidt ud i lyset ved at beskrive tilblivelsen af storkommunerne i 1970, men jeg har ikke ellers tænkt mig at skrive artikler om sognekommuner. Det er meget få steder, der er nok kildemateriale til det. Mit bedste eksempel er Løgstrup (by), hvor jeg godt kunne have skrevet en artikel om sognekommunen, men jeg synes også det fungerer fint som et afsnit i byartiklen.

Mvh. Beethoven9 (diskussion) 7. sep 2019, 20:58 (CEST)

Kunne du ikke tjekke Hjøllund ammunitionsdepot, da der er noget og jernbaner og et sidespor betegnes Sebstrup sidespor? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 20. okt 2019, 17:06 (CEST)

Tak for tippet, jeg vil besøge stedet ved lejlighed. Beethoven9 (diskussion) 21. okt 2019, 09:44 (CEST)

Fandt ikke noget sidespor på dansk wikipedia, men derimod denne på engelsk en:Siding (rail). Måske du kunne bidrage med noget på dansk, du er jo en jernbane-entusiast. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 21. okt 2019, 17:31 (CEST)

Hej, jeg skriver hollandske artikler om danske byer, stationer og trinbrætter. Jeg ser at du har lavet mange billeder af stationer. Mange tak for det! Jeg kan bruge billederne for mine artikler om Mariager-Fårup-Viborg Jernbanen. Men jeg ser også at den danske wikipedia mangler artikler om den her jernbane? Jeg bruger det her websted for at skrive artikler. Vid du måske andre websteder jeg kan bruge? NB Jeg har læret lidt dansk, men er ikke sikkert om jeg kan stadigvæk skrive rigtig dansk. Så, undskyld for det. Thieu1972 (diskussion) 1. dec 2019, 13:21 (CET)

Hej Thieu, jeg forstår fint dit danske, fortsæt bare med det. Prøv igen at finde Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, den findes!

Her er et par gode sider med danske stationer:

Thomas Rithmesters side med teknisk flotte stationsbilleder, men ikke helt landsdækkende

Erik V Pedersens side, ofte med sort/hvide billeder fra banens lukning

Der er copyright på dem begge, så du må ikke sætte deres billeder ind i dine artikler. Men du kan henvise til dem. Billeder, der kan sættes ind i dine egne artikler, kan du nok kun finde på Wikimedia Commons.

Beethoven9 (diskussion) 1. dec 2019, 23:12 (CET)

Hej, jeg mener at det mangler artikler om stationerne. Der er ikke noget om Fjelsted eller Mariager. Jeg kan lide websteden 'danske jernbaner', en rigtig god websted, synes jeg. Men fint, jeg skal tage til Danmark, for at besøge gammle jernbane :-) Thieu1972 (diskussion) 10. apr 2020, 17:00 (CEST)

Hej. Jeg ville spørge om du var interesseret i at oprette en artikel om landsbyen Blære nær Aars. Byen er delt op så den Blære (by) er de nærliggende huse omkring landsbyens skole Blære Friskole, mens Blære Stationsby (ellers omtales den også som Blære og er egentlig den man forbinder med når man taler om Blære). Den er dog ikke teknisk set ikke Blære by, men Blære Stationsby. Jeg kan se at dog også tidligere har oprettet og tilføjet meget godt indhold om de nærliggende byer langs Aalborg-Hvalpsund Jernbane, bl.a. mindre byer som Vegger, Halkær og Skivum, der ligger tæt på Blære. Derfor tænkte jeg også at du var den oplagte at spørge, da jeg kan se at du interesserer dig for nedlagte jernbaner og byerne langs dem. Den gamle stationsbygning i Blære, står der stadig i fin stand, samt andre Blære Kirke der ligger bag byens Friskole. Derudover hedder strækning fra Blære Stationsby til Aars, Planetstien hvor der står flere stolper langs cykelstien, med forskellige planter i solsystemet. Langs stien er der også en gruppe med sten fra en gammel gravhøj, der stammer fra slutningen af stenalderen ca. 2.500 år f. Kr. Tingene der blev fundet i gravhøjen er udstillet eller opbevares på Museumscenter Aars. Derudover har byen også en pavillon der benyttes af forbipasserende cyklister, samt en gammel købmandsgård, der indtil for kort tid siden var et antikvariat, indtil ejeren valgte at sælge. Landsbyen er meget smuk og byens beboere går i særdeles alt for at holde den pæn. Det er desuden og frivillige i byen, der vedligeholder bl.a. pavillonen og byens forsamlingshus. Jeg synes i den grad at du bør kigge og eller overveje om du vil oprette den. Jeg ved jo og kan se at dine redigeringer er yderst kompetente og tænkte at du var personen jeg skulle spørge. Det er også derfor at jeg ikke selv har valgt at gå i gang, grundet jeg ved hvilken grundighed du lægger i dit arbejde. Jeg kan desuden se at du også meget gerne vil ud og fotografere forskellige attraktioner i byerne, og hvis du har lyst til det kan du bruge ovenstående som hjælp. Ellers må du gerne svare tilbage og spørg endelig hvis der er noget du skal have hjælp til eller nogen viden om. Håber du vil svare og overveje oprettelsen af landsbyen. Jeg synes i hvertfald at jeg har kunne finde nogle interessante informationer frem om byen. Hvis nu skulle være i tvivl om hvad byen skal stå som, vil jeg helt klart foreslå Blære (by) eller (landsby), da flest mennesker betegner og omtaler den som Blære og ikke Stationsby. Tak for nu! Essiepolman79 (diskussion) 17. jul 2020, 21:42 (CEST)

Essiepolman79 Mange tak for din rosende omtale af mit arbejde og for dit gode forslag. Selvom Blære ligger under "bygrænsen" på 200 indbyggere, er den interessant nok til en artikel. Og det glæder mig altid at se det sammenhold og initiativ, der kan være i selv de mindste byer. Giv mig besked hvis der er noget jeg har misforstået eller der mangler noget vigtigt. Du kan jo også selv redigere videre på artiklen. Venlig hilsen, Beethoven9 (diskussion) 1. sep 2020, 22:21 (CEST)

Da jeg har bemærket at du pt er i gang med at tilføje kirkebilleder til diverse artikler, tænkte jeg at en oversigt over hvilke danske kirker der helt mangler billeder måske kunne være nyttig for dig. Denne søgning på Wikidata laver sådan en: https://query.wikidata.org/. Hvis du har kørt søgningen, klikker du på "øjet" til venstre over resultaterne og derefter på "map". Så kommer der et kort over hvilke kirker, der endnu ikke er repræsenteret med et billede i wikidata (pt 96). --Hjart (diskussion) 18. feb 2021, 12:09 (CET)

Tak for den liste, Hjart. Den vil jeg kigge i, når jeg planlægger fototure for at samle billeder til mine byartikler. Beethoven9 (diskussion) 18. feb 2021, 20:12 (CET)

Først og fremmest: jeg har ikke "kompetence" til noget som helst. Vi har alle vore ideer om hvad en læseværdig artikel om et emne bør indeholde, og der kan vi være uenige uden, at det betyder andet end, at vi taler os til rette. I de to konkrete artikler klassificerede jeg dem som start, fordi der var vigtige delemner, som ikke er tilfredsstillende behandlet. Jeg har desuden lavet nogle bidrag for at fylde ud i forhold til det, som dækkende artikler efter min mening bør indeholde. De indsatte overskrifter er kun en hjælp til at orientere sig i artiklen. Principielt erklærer jeg aldrig "krig", medmindre det er en hjertesag for mig, og de få tilfælde, hvor det er tilfældet, er ikke til at tage fejl af - og det gælder bestemt ikke de to nævnte artikler.

Blandt de ting, der mangler omtale, er det betydelige hørskætteri, som lå i byen. I det hele taget må forståelsen af Tommerups befolkningsudvikling blandt andet hvile på omtale af nuværende og tidligere erhvervsvirksomheder, pendling og meget andet. Jeg ved godt, at dette er en stor opgave at gå i gang med, men jeg har aldrig været bange for udfordringer, og jeg er overbevist om, at de vil blive mødt en for en. Ambitionen er, at vore artikler om danske byer og steder skal være mindst lige så omfattende og informative som på Den Store Danske/lex.dk/Trap Danmark 6. udgave. Og jeg tror på, at vi har talenterne til at tage udfordringerne op her som i andre tilfælde, dig inklusive.

Et beskedent råd i al venlighed: lad være med at smække en dør i så hårdt, at du ikke kan åbne den igen. Et langt liv har lært mig, at man før eller siden vil fortryde det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. mar 2021, 18:36 (CET)

PS: bytes er naturligvis ikke en endelig måler for en artikels kvalitet. Vi er enige om, at kvantitet ikke er kvalitet pr. automatik. Men kvantitet vil i nogen udstrækning også påvirke informationsniveauet. Rmir2 (diskussion) 27. mar 2021, 18:44 (CET)

Jeg er ikke specielt glad at du sætter kort, hvor sogn er, som øverste billede. Det mest almindelige at kort er nederste i infoboksen, mens det først billede er et billede det objekt eller område, som artiklen omhandler. --Steen Th (diskussion) 4. mar. 2022, 23:27 (CET)[svar]

Jeg forstår ikke hvad du mener. Du er ikke glad for at sognekortet står øverst, men du mener at det første billede skal være af det objekt eller område, som artiklen omhandler - er det ikke netop det sognekort, der viser sognets beliggenhed og udstrækning? Kan du ikke tage en sogneartikel og lave et eksempel, så jeg kan se hvad du mener?

Jeg har ikke fundet på de sognekort, men de var i de fleste sogneartikler inden jeg startede min gennemgang, og de stod øverst i infoboksen, og for ensartethedens skyld har jeg ladet dem stå. Ens kan det desværre ikke blive, for de sognekort findes ikke for den nordlige halvdel af Danmark. Mvh. Beethoven9 (diskussion) 5. mar. 2022, 20:33 (CET)[svar]

		Geografi-Barnstar
		For stabilt arbjede gennem mere end 10 år med at forbedre artiklerne om Danmarks geografi, såsom jernbaner, byer og sogne. Det er værdsat at kunne linke til artikler om steder i Danmark og ofte ramme en med acceptabel kvalitet. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. maj 2022, 03:26 (CEST)[svar]

Et lille tip fra en anden wikipedianer. For at forbedre Wikipedias overordnede troværdighed, bør du angive kilderne til de informationer, du bidrager med i artiklerne. I redigeringsvinduet klikker du på og udfylder. Husk at se efter, om artiklen har en {{Reflist}} nederst. Med venlig hilsen — Biscuit‑in‑Chief :-) (Diskussionsside • Bidrag) 29. jun. 2022, 22:47 (CEST)[svar]

Tak for dit venlige tip, men jeg savner et eksempel på hvor du synes der mangler kildehenvisning. Jeg har i over et år arbejdet med sogneartikler, og der falder kilderne i følgende grupper:

1. links til andre Wikipedia-artikler om sogn, anneks, herred, sognekommune, købstad, kommunalreformen, strukturreformen og artikler om de enkelte storkommuner. Sidstnævnte har jeg selv redigeret for nogle år siden, de andre har jeg ikke checket for manglende kilder.

2. annektering og sognekommunernes ophav tager jeg fra Trap Danmark 3. udgave, der som standard er henvist til i infoboksen.

3. hvis jeg finder en grundig artikel om sognets historie, anfører jeg den som generel kilde i "Eksterne kilder/henvisninger".

Så er der ikke meget tilbage til rubrikken Reflist, næsten kun sognets folketal og en sjælden gang oplysning om hvornår et kirkedistrikt er udskilt som sogn. Men jeg indrømmer, at når to sogne er lagt sammen og der kun er folketal for det nye sogn, men ikke for de gamle, så sletter jeg Reflist der, for jeg synes ikke det giver mening at have en rubrik uden indhold. Og den kan nemt sættes på igen efter behov.

Venlig hilsen, Beethoven9 (diskussion) 3. jul. 2022, 11:26 (CEST)[svar]

Jeg har fundet ud af, at du i nogle af de sammenlagte sogne, som fx Samsø Sogn har flyttet oplysninger om autoriserede stednavne fra de oprindelige sogne til det sammenlagte sogn. Hvorfor det? Det er i de gamle sogne stednavne er.. Jeg skulle tjekke Kolby og i Kolby Sogn fandt jeg ikke det jeg kiggede efter. Det er de gamle sogne, som er stadig er de mest interessante enhed. Masse historie er bundet op på den enhed. De sammenlagte sogne får ikke den samme betydning... det vil kun få betydning for menighedsråd og præsterne. Steen Th (diskussion) 2. mar. 2023, 11:07 (CET)[svar]

Vi skriver også leksikon for menighedsråd og præster, så der kan ikke være tvivl om at stednavne skal kunne findes uanset om man er gået ind fra Kolby Sogn eller fra Samsø Sogn. I det sidste tilfælde er det nemt fordi jeg jo har listet stednavnene i sogneorden med overskrifter. Men du har en pointe: hvis man kigger i Kolby Sogn, er det måske ikke alle der kan gætte at stednavne i dette sogn kan findes på en liste i det sammenlagte sogn.

Det kan vi gøre nemt ved at jeg i de oprindelig sogne har tilføjet "Stednavne, se Samsø Sogn". Det er den samme metode som jeg har brugt den anden vej, når et sogn udskilles fra et andet. Så er stednavnene jo desværre ikke opdelt på, men ligger i modersognet. Beethoven9 (diskussion) 2. mar. 2023, 21:23 (CET)[svar]

Hej, - Jeg ser du er begyndt at fjerne referencer/eksterne henvisninger til Projekt Runeberg pga. et banner der opfordrer til at støtte Ukraine. Det er lidt problematisk, vi har vist ingen politik for reklamer i referencer og eksterne henvisninger(?), men alle er vist enige om at de under Projekt Runeberg digitaliserede værker er relevante henvisninger. Jeg vil opfordre dig til at tage det op på Landsbybrønden før du går videre. Der er Runeberghenvisninger til flere tusinde artikler, så for at undgå evt. redigeringskrige er det nødvendigt, enten at stoppe fjernelsen, eller at nå frem til en fælles holdning til det. - Nico (diskussion) 21. maj 2023, 10:53 (CEST)[svar]

Jeg er enig med Nico. Det kræver en aktiv beslutning, som vi er fælles om, hvis de skal fjerne. Og du fjerne mere end det er nødvendig. Steen Th (diskussion) 21. maj 2023, 12:10 (CEST)[svar]

Jeg har også undret mig over den begrundelse. Jeg synes det er noget overdrevet i den forbindelse at referere til "krigspropaganda". Hjart (diskussion) 21. maj 2023, 20:14 (CEST)[svar]

Runeberg opfordrer til at hjælpe Ukraine med at vinde denne krig, og deres indsamlede penge går i år til Ukraine. Ja, det kalder jeg krigspropaganda. Runeberg kan mene og gøre hvad de vil, for de laver ikke leksikon. Det gør vi, og alle vores fine principper falder på gulvet, hvis vi akcepterer Runeberg som del af vores artikler.

Heldigvis fandt jeg ud af at gå uden om Runeberg og bruge Traps beskrivelser af byerne i 1901 direkte fra kilden. Sten, jeg har ikke fjernet mere end nødvendigt, men jeg benyttede lejligheden til at forenkle links. Beethoven9 (diskussion) 21. maj 2023, 21:53 (CEST)[svar]

I min bog er det ikke krigspropaganda at opfordre til at hjælpe et selvstændigt land der er angrebet uden grund, men uanset dette er det i Wiki-sammenhæng POV at bruge det som grund for at fjerne eller manipulere referencer. - Nico (diskussion) 21. maj 2023, 23:36 (CEST)[svar]

Jeg kan se du forsætter at fjerne henvisninger til Runeborg... Jeg vil give dig en advarsel om, at jeg vil betragte den slags fjernelse som hærværk. Steen Th (diskussion) 25. maj 2023, 12:37 (CEST)[svar]

DØDSFALD: Dansk Wikipedia døde 25. maj 2023 kl. 8.28. Årsag: Svigtende encyklopædiske principper. Behandling forsøgt, men virkede ikke på patienten. Beethoven9 (diskussion) 25. maj 2023, 17:25 (CEST)[svar]