[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Adverbialkasus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Adverbialkasus er i grammatik anvendelsen af kasus ved substantiver til at udtrykke noget adverbielt, fx tidsangivelser.

På tysk anvendes akkusativ ved bestemt tidsangivelse: Er hat den ganzen Tag gearbeitet = han har arbejdet hele dagen.

På tysk anvendes genitiv ved ubestemt tidsangivelse: Eines Tages wird die Wahrheit an den Tag kommen = en dag kommer sandheden for en dag.

Deskriptiv genitiv på tysk: Frohen Mutes sein = være ved godt mod.

I nogle sprog med mange kasus er der kasus, der angiver adverbielle forhold, som på andre sprog udtrykkes ved præpositionsled. Det kan være tids- og stedsangivelser, retningsangivelser og årsagssammenhænge. I det fuldt gennemførte kasussprog kan alt udtrykkes uden brug af præpositioner.

Adverbialkasus kendes især fra sprog som de finsk-ugriske sprog.

Eksempler på rene adverbialkasus: delativ, distributiv, kausalis, kausativ, lativ, multiplikativ, oppositiv, prolativ, situativ, sublativ, superessiv, temporalis.