Årsagskæden

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (september 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (juli 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Årsagskæden er et begreb om altings sammenhæng, der med forskellige betydninger bruges inden for både fysik og buddhisme.

Inden for fysikken er årsagskæden det forløb, at enhver handling er sket som en konsekvens af en, der ligger nær den i tid og rum, og som skete før den begivenhed, som den er årsag til. Denne linje kan ubrudt føres tilbage til Big Bang. Dette er grundbegrebet i determinisme.

Ud fra oplevelser og erfaringer formulerede Buddha loven om gensidig afhængighed (Sanskrit: प्रतीत्यसमुत्पाद pratītyasamutpāda; Pali: पटिच्चसमुप्पाद paṭiccasamuppāda). Loven kaldes også betinget samopståen eller årsagskæden, og den beskriver grunden til vores eksistens. Hemmeligheden bag årsagskæden er karmaprocessen. I karmaprocessen er hvert led et resultat af det foregående led og selv medvirkende til det næste led. I den klassiske fremstilling af den gensidige afhængighed mellem årsag og virkning indgår der 12 led. Leddene holder skabninger fast i samsaras lænker. Leddene er som følger:^[1]

1. Uvidenhed: Ikke at kende De Fire Ædle Sandheder.
2. Karmiske dannelser: Kropslige, verbale og og mentale karmiske dannelser.
3. Bevidsthed: øje-bevidsthed, næse-bevidsthed, tunge-bevidsthed, krops-bevidsthed, intellekt-bevidsthed.
4. Mental-materie-sammenhæng: Følelse, opfattelse, intention, kontakt og opmærksomhed hører til det mentale plan, de fire elementer og deres form hører til materien.
5. De seks sanse-baser: øjne, ører, næse, tunge, krop, intellekt.
6. Kontakten: øje-kontakt, øre-kontakt, næse-kontakt, tunge-kontakt, krops-kontakt, intellekt-kontakt.
7. Følelser: følelser, som stammer fra øje-kontakt, øre-kontakt, næse-kontakt, tunge-kontakt, krops-kontakt, intellekt-kontakt.
8. Livstørsten: tørst efter former, tørst efter lyde, tørst efter dufte, tørst efter smage, tørst efter at mærke, tørst efter idéer.
9. Klyngen: klyngen sig til sanserne, til synspunkter, til leveregler og udøvelse, og klyngen sig til sig selv.
10. Tilblivelses-proces: i den formløse verden, sanseverdenen eller i formverdenen.
11. (Gen)fødsel: at føde, nedkomme, blive til, komme frem, fremkommen af aggregater (skandha), at bruge sanse-baserne uanset hvilket væsen, man er.
12. Alderdom og død: aldring, hensygnen af livskraft, svækkelse, død, uanset hvilket væsen, man er.

Det ser ud til, at det efterfølgende led opstår som en virkning af det foregående, en kæde af årsag-virkning. Dette er imidlertid ikke rigtigt. De 12 led opstår samtidig, og de betinger gensidigt hinanden, hvilket kan ses deraf, at man lige så godt kan læse årsagskæden bagfra.^[2]

Den tolv-leddede årsagskæde findes i yderste ring i Livshjulet. For at bryde årsagskæden, og dermed et liv i lidelse samt fastholdelsen i samsara, må man først komme uvidenheden til livs. Dette sker ved erkendelsen af De Fire Ædle Sandheder, som også er det første trin på Den Ædle Otteledede Vej.