[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/Spring til indhold

Solhverv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. jun. 2024, 20:25 af Jhertel (diskussion | bidrag) Jhertel (diskussion | bidrag) (Tidspunkt: Diverse justeringer. Den primært angivne definition er ret upræcis og faktisk ikke korrekt, men snarere en slags folkelig beskrivelse (solhverv er ikke en dag, men et præcist tidspunkt på en bestemt dag). Definitionen er da også hentet fra en ordbog, og sprogfolk er nok ikke de mest vidende om astronomi. Vi bør egentlig skrive den korrekte definition først, og så komme med den uformelle bagefter.)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Årstider.
N er nord for ækvator (fx Danmark).
S er syd for ækvator.

Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er populært sagt de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv. højeste (sommer) og laveste (vinter) højde over horisonten midt på dagen[1]. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.[kilde mangler]

De to tidspunkter hvor solens position er midt i mellem solhvervene, kaldes jævndøgn.

Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv), og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. december (i Danmark kaldet vintersolhverv).

Solhvervet i juni

[redigér | rediger kildetekst]

Solhvervet i juni er bedre kendt som sommersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle; det kaldes vintersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds.

Solhvervet i december

[redigér | rediger kildetekst]

Solhvervet i december er bedre kendt som vintersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle; det kaldes sommersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den sydlige vendekreds.

Den nordiske jul er en solhvervs-/midvinterfest, selvom den tidligere lå senere end nu.[kilde mangler]

År Junisolhverv Decembersolhverv
2010 21. juni kl. 13:28 CEST 22. december kl. 00:38 CET
2011 21. juni kl. 19:16 CEST 22. december kl. 06:30 CET
2012 21. juni kl. 01:09 CEST 21. december kl. 12:12 CET
2013 21. juni kl. 07:07 CEST 21. december kl. 18:11 CET
2014 21. juni kl. 12:51 CEST 22. december kl. 00:03 CET
2015 21. juni kl. 18:38 CEST 22. december kl. 05:48 CET
2016 21. juni kl. 00:34 CEST 21. december kl. 11:44 CET
2017 21. juni kl. 06:24 CEST 21. december kl. 17:28 CET
2018 21. juni kl. 12:07 CEST 21. december kl. 23:23 CET
2019 21. juni kl. 17:54 CEST 22. december kl. 05:19 CET
2020 20. juni kl. 23:44 CEST 21. december kl. 11:02 CET
2021 21. juni kl. 05:32 CEST 21. december kl. 16:59 CET
2022 21. juni kl. 11:14 CEST 21. december kl. 22:48 CET
2023 21. juni kl. 16:57 CEST 22. december kl. 04:27 CET
2024 20. juni kl. 22:51 CEST 21. december kl. 10:20 CET
2025 21. juni kl. 04:42 CEST 21. december kl. 16:03 CET
2026 21. juni kl. 10:25 CEST 21. december kl. 21:50 CET
2027 21. juni kl. 16:11 CEST 22. december kl. 03:42 CET
2028 20. juni kl. 22:02 CEST 21. december kl. 09:20 CET
2029 21. juni kl. 03:48 CEST 21. december kl. 15:14 CET
2030 21. juni kl. 09:31 CEST 21. december kl. 21:10 CET
2031 21. juni kl. 15:17 CEST 22. december kl. 02:56 CET
2032 20. juni kl. 21:09 CEST 21. december kl. 08:56 CET
2033 21. juni kl. 03:01 CEST 21. december kl. 14:46 CET
2034 21. juni kl. 08:44 CEST 21. december kl. 20:34 CET
2035 21. juni kl. 14:33 CEST 22. december kl. 02:31 CET
2036 20. juni kl. 20:32 CEST 21. december kl. 08:13 CET
2037 21. juni kl. 02:22 CEST 21. december kl. 14:08 CET
2038 21. juni kl. 08:09 CEST 21. december kl. 20:02 CET
2039 21. juni kl. 13:57 CEST 22. december kl. 01:40 CET
2040 20. juni kl. 19:47 CEST 21. december kl. 07:33 CET

Et solhverv er en global hændelse

[redigér | rediger kildetekst]

Solhverv er en global hændelse, som sker på et nøjagtigt, globalt tidspunkt. Det er altså ikke en bestemt dag, som udgør solhvervet, men derimod et helt bestemt tidspunkt, nemlig når jordens omløbsbane er der, hvor hældningen peger lige mod eller modsat solen.

Dagens længde, dvs. tiden mellem solopgang og solnedgang, er en funktion af lokalitetens breddegrad og tid på året, som følgende tabel viser:

Dagslængde på udvalgte lokaliteter for datoer i 2010
By Breddegrad 21. jan 21. feb 21. mar 21. apr 21. maj 21. jun 21. jul 21. aug 21. sep 21. okt 21. nov 21. dec
Nairobi 1°S 12:11 12:09 12:07 12:05 12:03 12:03 12:03 12:05 12:07 12:09 12:11 12:12
Manila 14°N 11:24 11:45 12:07 12:32 12:51 13:00 12:52 12:33 12:09 11:45 11:24 11:16
Kairo 30°N 10:32 11:19 12:09 13:04 13:47 14:05 13:48 13:05 12:11 11:18 10:32 10:13
Toronto 43°N 09:30 10:49 12:12 13:43 14:56 15:27 14:57 13:43 12:14 10:45 09:28 08:56
København 56°N 07:59 10:07 12:15 14:37 16:37 17:33 16:40 14:39 12:20 10:04 07:56 07:01
Sankt Petersborg 59°N 07:09 09:45 12:17 15:06 17:35 18:51 17:40 15:09 12:23 09:42 07:08 05:54
Qaanaaq (Thule) 77°N 00:00 06:02 12:42 21:37 24:00 24:00 24:00 21:38 12:48 05:42 00:00 00:00

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.