fløjte
Dansk
Substantiv
fløjte fælleskøn
- Et musikinstrument, hvor man blæser luft ind i et rør.
- Et redskab, der giver lyd fra sig, når der bliver blæst luft i det. F. eks. en dommers fløjte i sport..
Bøjning
|
Ental ubestemt en fløjte |
Ental bestemt fløjten |
Flertal ubestemt fløjter |
Flertal bestemt fløjterne |
Oversættelser
- musikinstrumet
|
|
|
- redskab
|
|
|
Kilder
Beslægtede ord og fraser
Verbum
fløjte
- At bruge en fløjte.
- At frembringe en lyd ved at presse luft ud mellem læberne .
Bøjning
|
Imperativ fløjt |
Infinitiv fløjte |
Præsens fløjter |
Præteritum fløjtede |
Perfektum har/er fløjtet |
Oversættelser
- bruge en fløjte
|
|
|
- frembringe en lyd med læberne
|
|
|