CEPOS

Trump-forslag om NATO-bidrag på 5 procent af BNP vil koste danskerne dyrt 57.000 kr. ekstra i skat om året. Så meget kan en arbejderfamilie med to børn komme til at betale i såkaldt ‘krigsskat’, hvis Donald Trumps forslag om at NATO-landene skal bruge 5 procent af BNP på militæret, bliver en realitet. For Danmark vil kravet koste 90 milliarder kroner i ekstra forsvarsudgifter hvert år. Det svarer til omkostningerne for 120.000 offentligt ansatte. De øgede udgifter kan enten finansieres ved at spare andre steder i det offentlige eller ved at hæve skatterne. CEPOS har regnet på, hvor dyrt det vil blive for danskerne, hvis politikerne vælger at finansiere regningen over bundskatten, som alle danskere betaler. Se, hvor meget mere forskellige familietyper kan komme til at betale i årlig krigsskat i linket i kommentarfeltet 👇

Jobopslag: Bliv studentermedhjælper hos CEPOS CEPOS søger en dygtig økonomistuderende til at bistå med at udarbejde økonomiske analyser af højt fagligt niveau, der vil præge den økonomiske dagsorden i Danmark. CEPOS er en uafhængig, borgerlig-liberal tænketank, der udarbejder analyser af samfundsindretningen, som kan bidrage til den offentlige debat. Arbejdet foregår på vores kontor i København, hvor du vil blive en del af et meget fagligt miljø, og få mulighed for at bruge de værktøjer, du lærer på studiet. Ansøgningsfristen er snarest muligt. Læs mere om stillingen og om hvordan du ansøger i linket i kommentarfeltet 👇

Der er behov for en mere kritisk og faktabaseret tilgang, når politikerne deler penge ud Regeringen og et flertal i Folketinget har for nylig besluttet at tilføre 68 millioner kroner årligt til fødselsområdet fra midten af 2025. Dette initiativ bygger oven på de 475 millioner kroner, der er tilført fødeafdelingerne i perioden 2022-2025. Fakta er imidlertid, at området allerede har fået tilført markant flere ressourcer de seneste år. Mens antallet af nyfødte er faldet med 10 procent siden 2007, er der blevet tilført 71 procent flere jordemødre. Det betyder, at der i 2023 kun blev født 33 børn pr. jordemoder. “Vi kan alle blive enige om, at fødselsområdet er vigtigt, og derfor er det også populært for politikere at prioritere. Men vores analyse viser klart, at der ikke er blevet sparet på hverken jordemødre eller fødselsområdet generelt set. Tværtimod er der tilført flere ressourcer samtidig med, at antallet af fødsler er faldet,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, og fortsætter: “Pengene kan kun bruges én gang - prioriterer man et område, betyder det i praksis, at man nedprioriterer et andet. Til sammenligning ser vi, at andre områder i sundhedsvæsenet har alvorlige problemer med lange ventetider på behandling. Det kalder på en grundlæggende debat om, hvordan politikerne vælger at prioritere ressourcerne i sundhedsvæsenet,” siger Karsten Bo Larsen. Find analysen i linket i kommentarfeltet 👇

Berlingske har skrevet om CEPOS' netværk for borgerlige kvinder. CEPOS' Minerva-netværk er for borgerlige kvinder under 35 år, der engagerer sig i politik, samfund og kultur. Netværkets formål er at skabe et forum, hvor ligesindede kvinder med et højt ambitionsniveau kan udveksle erfaringer, skabe nye relationer og udvikle sig fagligt og professionelt. Find mere information om Minerva-netværket på cepos.dk og læs artiklen fra Berlingske om kvinder og borgerlighed herunder 👇

Stort tillykke til Otto Brøns-Petersen med nomineringen til Fonsmarkprisen 2025! 🥳 CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen er blandt de otte nominerede til Berlingskes pris, Fonsmark-prisen, der tildeles markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat. Som tidligere direktør i Skatteministeriet kender Otto Brøns-Petersen velfærdsstatens bureaukrati bedre end de fleste. I dag arbejder han i CEPOS for bl.a. at begrænse det selvsamme bureaukrati, samt regulering fra både Folketinget og fra EU, og for at borgerne kan beholde flere af deres egne skattekroner. Begrundelsen for nomineringen lyder: ‘Hos CEPOS har Otto Brøns-Petersen beskæftiget sig med udviklingen af borgerlige analyser og politikudvikling på skatte-, afgifts og klimaområdet. Med udgangspunkt i sin høje faglighed har han sat spørgsmålstegn ved de gængse forestillinger om den grønne omstilling og den danske klimapolitik. Politikernes grønne luftkasteller udfordres af den borgerlige økonom, der insisterer på, at pengene skal passe – og målene være fornuftige sammenlignet med prisen. Det er et af den slags bidrag, som sjældent vækker opsigt i debatten, men som ikke desto mindre er helt afgørende for det borgerlige Danmark.’ Find artiklen i linket i kommentarfeltet 👇

Statsstøtte er ikke den rette måde at hjælpe dansk erhvervsliv   “Statsstøtte er tilbage og er nødvendigt”.   Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale i går. Statsministerens diagnose er korrekt: Europas økonomi sakker bagud i forhold til USA og Kina. Men at øge den allerede høje statsstøtte vil ikke hjælpe Europa - tværtimod.   “Vil statsministeren gerne hjælpe erhvervslivet - hvilket er en god idé - bør hun ikke give virksomhederne statsstøtte, men i stedet give dem bedre vilkår gennem lavere selskabsskat og mindre regulering,” forklarer Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, på TV 2 News i dag.   “Statsstøtte forvrider erhvervsstrukturen og sænker produktiviteten. Lavere selskabsskat vil derimod øge de mest produktive investeringer,” siger Otto Brøns-Petersen og afslutter:   “I stedet for at opkræve en meget væksthæmmende skat med den ene hånd og give statsstøtte med den anden, bør man opkræve færre skatter i første omgang. Det vil gavne hele samfundet i form af højere lønninger og øget produktivitet.”

Flere ressourcer pr. elev i folkeskolen øger ikke forældretilfredsheden På forsiden af Berlingske bringes i dag en ny analyse fra CEPOS, der viser, at forældre til folkeskoleelever vurderer skolernes kvalitet baseret på de faglige resultater og i stigende grad også på elevernes trivsel. Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem skolens ressourcer og om forældrene vurderer, at deres barn går i en god skole. Dette står i kontrast til politiske prioriteringer, hvor fokus ofte ligger på at tilføre flere midler til folkeskolen. ”Politikernes løsning er oftest at sende flere penge, når de forsøger at forbedre folkeskolen. Det er tankevækkende, når det ikke er dét, der skaber tilfredshed hos forældrene. I stedet bør kommunerne og skolerne lære af hinanden for at forbedre de faktorer, der virkelig betyder noget: Bedre skoleledelse, lærernes trivsel og elevernes faglige og sociale udvikling,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Hvor tilfredse er forældrene med folkeskolerne i din kommune? Find svaret i linket i kommentarfeltet 👇

Bør politikerne udøve sindelagskontrol? Det spørgsmål stiller Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, i forbindelse med debatten om tildeling af statsborgerskab. ”Paradoksalt nok risikerer folketingspolitikerne – i deres iver for at forsvare Grundloven og retsstatens grundprincipper – at komme til at krænke de selvsamme,” skriver Mia Amalie Holstein. Hun drager paralleller tilbage til 1945, hvor man efter 2. Verdenskrig havde lignende diskussioner om, hvorvidt man måtte forsvare demokratiet gennem sindelagskontrol. ”Vi har alle et ønske om, at nye statsborgere påtager sig den nationale identitet. Folketinget har ret til at udøve sindelagskontrol. Men spørgsmålet er, om det er klogt," skriver Mia Amalie Holstein og fortsætter: ”For det første vil sindelagskontrol lære antidemokrater at holde ekstreme holdninger og konspirationer langt væk fra det politiske dagslys, hvor de møder modstand og modreaktioner. Vi mister således overblik over og kontrol med antidemokratiske bevægelser. For det andet fordi sindelagskontrol er et lån fra det totalitære system, der giver politikerne en farlig magt i hænderne. En magt, som vores grundlovsfædre netop ønskede at undgå at give politikere ved at gøre vores friheder ubetingede,” skriver Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS. Læs indlægget i linket i kommentarfeltet.

Danskerne taber stort på ATP - Det er tid til en reform I dagens Berlingske erkender ATP endnu et milliardtab. Den seneste tids kritik af ATP's dispositioner gør det kun endnu mere oplagt at kigge på en grundlæggende reform. CEPOS har lavet et forslag til en grundlæggende reform af ATP, som bl.a. indeholder følgende: - Ingen obligatorisk ATP for dem med anden opsparing - Fri ret til at flytte ATP-opsparing til konkurrent efter eget valg - Forvaltningen af ATP's formue sættes i udbud "Det er afgørende, at kunderne ikke er stavnsbundne, men har mulighed for at flytte deres opsparing til andre institutter, hvis investeringsstrategi de bedre kan lide," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Ventelisterne i det offentlige sygehusvæsen bør nedbringes gennem produktivitetskrav - det virker i det private Danskerne har i perioden fra 2019 og frem til i dag fået for lidt ud af de ekstra milliarder, der er tilført det offentlige sygehusvæsen. Antallet af ansatte er steget med 9 procent siden 2019, men antallet af behandlede patienter er uændret. Det viser en ny analyse fra CEPOS. ”Vi får de samme behandlinger som for fire år siden – men til en væsentlig højere pris,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Analysen viser bl.a., at aktiviteten i sygehusvæsenet i 2023 lå på niveau med 2019 for antallet af patienter, hvorimod antallet af indlæggelser og ambulante ophold stadig ligger væsentligt under 2019-niveau. Helt anderledes ser det ud for de private hospitaler. Her er aktiviteten steget med ca. 30 procent, mens antallet af ansatte kun er steget med ca. 20 procent. ”Regeringen har gjort det helt rigtige overfor de private, hvor tildelingen af flere behandlinger og flere ressourcer har været knyttet sammen med et krav om øget produktivitet i form af en lavere pris,” siger Karsten Bo Larsen og tilføjer: ”Det er helt uforståeligt, at regeringen har undladt at stille lignende krav til produktiviteten på de offentlige sygehuse. Særligt fordi det tidligere har vist sig at være det mest effektive middel til at afvikle ventelisterne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.